Danskerne siger nej til store velfærdsreformer

To ud af tre danskere er tilfredse med velfærdsstaten og mener ikke, at der behov for grundlæggende ændringer. Kun 30 procent kræver store reformer af velfærdssamfundet, viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder Online.

Epinion-måling

Foto: DR © DR

Undersøgelsen kommer blot en uge før, at Velfærdskommissionen med en diger rapport skyder en politisk debat i gang på Christiansborg om behovet for ændringer af efterløn, dagpenge, SU og andre velfærdsydelser.

Dystre profetier
Baggrunden er dystre statistikker, som forudser et voldsomt pres på de offentlige finanser de kommende år. Årsagen er at vi lever længere, der bliver flere ældre, mens arbejdsstyrken reduceres kraftigt. Det får mange politikere og eksperter til at kræve reformer.

Senest har de økonomiske vismænd været ude med krav om en afskaffelse af efterløn og nedskæring i dagpengene for at sikre den økonomiske vækst.

Men de dystre profetier synes ifølge den nye måling ikke at bekymre danskerne i så høj grad som de økonomiske vismænd. 

Se undersøgelse

Se hele undersøgelsen af danskernes holdning til velfærdsreformer.

 

Ekspert enig med danskerne
Professor Bent Greve, der er forfatter til flere bøger om velfærdsstaten, giver danskerne ret. Han mener, at mange eksperter har en tendens til at overdrive de udfordringer, Danmark står overfor.

- Jeg mener ikke, at der er behov for de store ændringer af velfærdsstaten, kun mindre justeringer, og som et lille land har vi også kun begrænsede muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik, siger Bent Greve til DR Nyheder Online.

Reformer skaber utryghed
Ifølge professoren på Roskilde Universitetscenter svarer tallene i den nye måling godt med andre undersøgelser. Folk bakker nemlig i høj grad op om velfærdsstaten. Og store reformer skaber utryghed og tvivl om de sociale ydelser.

- Velfærdssamfundet har gennem årene udviklet sig langsomt, gradvist og sikkert i brede forlig. Det er en af dens styrker, for det har skabt bred enighed, og folk har kunnet være trygge ved, hvad der sker med én i næste generation, siger Bent Greve.

Velfærd i fremtiden

• Undersøgelsen
• Velfærdskommissionen
• Vismændene

• Ifølge Velfærdskommissionen vil der år 2040 være 350.000 færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge 400.000 flere over 65 år.
• Ifølge Velfærdskommissionen vil ekstraudgifterne til det stigende antal ældre udgøre 60 mia. kroner i 2020. Det svarer til fire procent af bruttonationalproduktet - eller 8,5 procent ekstra i bundskat.
• Velfærdskommissionen peger på, at udgifterne til sundhed og ældrepleje i fremtiden vil komme under betydeligt pres.
  Der bliver flere ældre, og ældre har traditionelt et større træk på sundhedsudgifter og i sagens natur også på ældreplejen.
• Læs mere om Velfærdskommisionen

• Ifølge en vismandsrapport vil udviklingen i den danske arbejdsstyrke frem til 2010 ikke være tilstrækkelig til at møde de udfordringer, som følger af, at vi bliver flere ældre og færre unge.
• Gruppen af aktive på arbejdsmarkedet vil blive utilstrækkelig, ligesom gruppen på overførselsindkomster vil blive en stor belastning, hvis der ikke gøres noget.
• Vismændene understreger i rapporten, at der er behov for at handle hurtigt, hvis der skal rettes op på forholdene.
  De påpeger, at det er nødvendigt at afskaffe efterlønnen i løbet af en begrænset årrække.
• Desuden påpeger de behovet for at fastholde danskerne i længere tid på arbejdsmarkedet for at kunne løfte fremtidens forsørgerbyrde.
• Læs mere omVismændene