Danmark eftergiver gæld til afrikanske lande

Danmark vil eftergive gæld til Afrikas fattigste lande for 3,5 milliarder kroner.

Det lover udviklingsminister Ulla Tørnæs rockstjernen Bono fra U2, der gæster København i Børsen executive club.

- Jeg vil sige til Bono, at vi vil eftergive gælden. Vi er meget glade for den aftale, som G8-landene indgik i juli, og som blev konfirmeret af Verdensbanken. Vi vil selvfølgelig leve op til vores forpligtelser, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs til Børsen.

Eftergiver lån
Lån til Angola, Congo, Kenya, Liberia, Nigeria, Somalia, Sudan og Swasiland er oprindeligt givet som eksportkreditter. Det har typisk været køb af danske varer, der er blevet finansieret med lån.

Men tilbagebetalingen er trukket ud, og i stedet for hjælp hæmmer gælden udviklingen i disse otte af verdens fattigste lande.

Gælden skal derfor slettes, lover regeringen, og det skal ske efter konkrete planer med hvert enkelt land.

Kritiske røster
Men ulandsorganisationen IBIS klapper ikke i hænderne over det danske løfte om at fjerne gælden.

De 3,5 milliarder kroner går nemlig til den statsejede Danmarks Erhvervsfond som gennem eksportkreditter har pengene til gode hos de 8 fattige lande.

- Pengene ryger tilbage i den danske statskasse, så man kan altså ikke påstå, at der er tale om en nettotilførsel af penge til verdens fattigste lande, siger kampagnekoordinator i IBIS, Morten Emil Hansen til Radioavisen.

Samme holdning har Dansk Røde Kors, fordi det reelt er et hul i Eksportkreditfondens kasse, der lukkes. 

- Det er således ikke en gæld, der ligger ude i u-landene. Man overfører penge fra udviklingsbistanden til en kasse i Eksportkreditfonden - og dermed Finansministeriet, siger Anders Ladekarl, international chef for Dansk Røde Kors til Ritzau.

Kontrol svært
Det kan også blive svært for Danmark at have indflydelse på, om gældeftergivelsen bliver brugt fornuftig.

Ud af de otte lande er kun Kenya såkaldt programsamarbejdsland - det vil sige et land som Danmark yder meget bilateral bistand og samarbejder tæt med.

- Det betyder, at vi kan få indflydelse på, hvordan man i Kenya vil bruge pengene. Der er ingen garanti for, at de bliver brugt fornuftigt i de andre lande, siger Stig Jensen, der er ekstern lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.