preload loader
Abu Laban (th) taler ikke sandt, når han til dansk tv siger, at han vil opfordre den arabiske verden til at stoppe boykotten.

Abu Laban (th) taler ikke sandt, når han til dansk tv siger, at han vil opfordre den arabiske verden til at stoppe boykotten.

Foto: Keld Navntoft © Scanpix

 

Skrevet af: Betina Märcher Dalgas

 

Abu Laban taler med to tunger

01. feb. 2006 12.01 Politik Opdat.: 01. feb. 2006 12.53

Det passer ikke, når formanden for islamisk trossamfund i går til dansk TV2 sagde, at han vil gøre sit for at få den arabiske verden til at standse boykotten mod Danmark.

I går sagde Ahmad Abu Laban nemlig det modsatte på arabisk til den arabiske tv-station Al Jazeera:

- Hvis de muslimske lande beslutter at boykotte, og hvis de muslimske borgere føler, at det er deres pligt at forsvare profeten, så er det noget vi kan glæde os over (DRs oversættelse), sagde Ahmad Abu Laban til Al Jazeera.

Abu Laban

Abu Laban
  • Uddannet maskiningeniør og imam
  • Født i 1946 i Jaffa og gift i 1974 med sin kusine Inam, sammen har parret syv børn.
  • Har boet og arbejdet i Egypten Kuwait, Emiraterne og Nigeria.
  • Er uønsket i Emiraterne og Egypten på grund af sine islamistiske synspunkter.
  • Kom til Danmark i 1984 for at virke som imam.
  • Leder af det Islamiske Trossamfund.
 

Man må ikke lyve
Det budskab har mere end 50 millioner mennesker over hele verden kunnet modtage fra Abu Laban i Al Jazeeras reportage fra Danmark.

- Det er ærgerligt for Abu Laban er en rollemodel for dem der er meget vrede (over tegningerne, red.) Nu er han med til at grave grøfter i det danske samfund mellem muslimer og danskere, siger Naser Khader og fortsætter:

- Jeg er også muslim og det jeg har lært i islam er at man må ikke lyve, og slet ikke hvis man er imam.

Forbud mod at udtale sig
Til TV2 sagde Ahmad Abu Laban at han glædede sig over, at Islamisk Trossamfund nu skal være repræsenteret i en fredsdelegation der skal rejse til mellemøsten. Delegationen skal udover Islamisk Trossamfund bestå af repræsentanter fra Dansk Industri og Arla:

- Det vil være den mest indflydelsesrige repræsentation, som vil gøre beskeden (om at stoppe boykotten, red) klar overfor de religiøse ledere og overfor de muslimske masser i mellemøsten, sagde Ahmad Abu Laban.

Ahmed Abu Laban har dagen igennem ikke ønsket at udtale sig. Seneste melding fra Islamisk Trossamfund er, at Ahmed Abu Laban har fået forbud mod at udtale sig af Ahmed Akkari der er talsmand for trossamfundet.

Blasfemi

gaza, muhammed, fogh

1989:
Irans daværende leder, Ayatollah Khomeini, udstedte i 1989 en dødsdom over den indisk-fødte engelske forfatter Salman Rushdie, fordi han i bogen »De sataniske Vers« har spottet profeten Muhammed.
Det fatwa Khomeini havde udstedt mod Rushdie gjorde det til enhver muslims pligt, at slå kætteren ihjel. Rushdie blev derfor tvunget til at gå under jorden.

1994:
37-årige Taslima Nasrin arbejdede indtil begyndelsen af 1990erne som læge ved offentlige hospitaler i Bangladesh samtidig med, at hun i årene 1989-94 var fast klummeskribent. Den muslimsk-fødte forfatter har i 15 bøger taget til orde for humanisme og mindretallenes rettigheder.

I 1993 udgav hun bogen bogen Shame (Skam), der handlede om rabiate muslimers overgreb på hinduer, Deh gav hende en "dødsdom" fra Sabaha Sainik Parishad (De Islamiske Soldaters Råd). Og I 1994 blev hun dømt til døden for anden gang, efter at Mufti Nazrul Islam havde kendt hendes anskuelser blasfemiske. Tusinder marcherede gennem gaderne og forlangte hende henrettet. Den erklærede ateist Nasrin har idag asyl i Sverige.

1995:
Dr. Nasr Hamid Abu Zaid, en egyptisk historieprofessor, blev dømt til at skille sig fra sin kone, idet man betragtede ham som en frafalden, der ikke havde ret til at være gift med en muslimsk kvinde. Hans Koran forståelse blev nemlig opfattet som angreb på de etablerede kræfter i religion og stat. Abu Zaid og hans kone valgte at flytte til Holland.

2002:
Den nigerianske journalist Isioma Daniel ophidsede muslimer ved i en artikel i avisen ThisDay, at skrive at Muhammed ville godkende  "Miss World" konkurencen, og enda muligt have giftet sig med en skønhedsdronning.
Der udbrød gadekampe mellem kristne og muslimer og mindst 200 blev dræbt.
Daniel flygtede fra Nigeria efter der blev udstedt et fatwa der opfordrede til at slå ham ihjel.
(i 2002 skulle Miss World afholdes i Nigeria, men blev bla. pga af urolighederne flyttet til London)

2004:
Den kontroversielle hollandske filmmand og aviskommentator Theo van Gogh blev myrdet på åben gade i Amsterdam den 2. november 2004. Han har kaldt islam for en "intolerant religion" og skabte i 2003 opstandelse blandt muslimer med filmen "Submission" (underkastelse), der handlede om vold og mishandling af muslimske kvinder og viste dem med tekster fra koranen skrevet henover deres kroppe.

 

Send eller anbefal link

 
Politik lige nu

Det ved vi nu om skattereformen

26. maj 2012 11:37Politik

Regeringen ventes at præsentere sin skattereform på tirsdag, men elementer er allerede sivet til pressen. Se her hvad der er ude om planen

 

Enlige forsørgere skal lokkes med fradrag

26. maj 2012 07:18Politik

Regeringen vil give enlige forsørgere et ekstra højt fradrag, så forskel på kontanthjælp og løn bliver større

 

Unge strømmer til DSU efter Utøya og valget

26. maj 2012 07:15Politik

Et begivenhedsrigt 2011 med folketingsvalg og massakren på Utøya har givet 30 procent flere medlemmer i DSU.

 

Børnechecken barberes i skattereform

25. maj 2012 23:00Politik

Regeringen er som ventet klar til at skære i børnechecken til de rigeste danskere, der tjener over 700.000 kr.

 
Taletid

askometer
Bag borgen

Find politiker
Print Folketingsplakat
Barometer

Tophistorier lige nu

Syrisk hær begår massakre og dræber 90

(11:27)

Syriske sikkerhedsstyrker begår massakre i byen Houla og dræber flere end 90 mennesker, siger aktivister.

 

To døde og en anholdt efter skuddrama i Finland

(10:15)

En 18-årig mand er anholdt i Finland efter et skuddrama, hvor to personer er døde, og syv er såret.

 

Sexvideo-sag: Ingen straf til rektor

(11:40)

Det skal ikke have konsekvenser for rektor, at elever viser en sexvideo til morgensamling. Det siger formanden for rektorforeningen Jens Boe Nielsen.

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.