Den glemte paragraf

En sjældent anvendt paragraf - blasfemiparagraffen, kom heller ikke i spil i denne omgang,efter at Rigsadvokaten valgte ikke at rejse sag mod Jyllandsposten for Muhammedtegningerne.

En fredag aften for 36 år siden fik familien Danmark aftenkaffen galt i halsen, da sangeren Trille tonede frem i underholdningsprogrammet Musikalske Venner og sang om Guds øje i det høje.

Trilles sang

Når jeg strammer mine trusserder har blonder og er gulekan jeg komme til at røreved det frække, de skal skjulemen så snart der´ noet der kilderbar´ en lille bitte smuleså lurer der et øjei det højeham gudhan er eddermame svær at få smidt udmen selvføligdet er synd han har den driftdet er nok fordihan aldrig selv var gift.

Trilles sang Øjet

Sangen udløste et ramaskrig og de to programchefer i DR der var ansvarlige for Musikalske Venner, blev hevet i retten for overtrædelse af blasfemiparagraffen.

Ingen af de to blev dog dømt. Faktisk er der kun faldet en dom for blasfemisk opførsel i Danmark. Det var i 1938, hvor bestemmelsen blev brugt i et tilfælde, hvor den jødiske religion blev forhånet som led i den antisemitiske kampagne.

Svær sag

Nu er paragraffen været op til overvejelse igen. Rigsadvokat Henning Fode, skulle tage stilling til om Jyllandsposten havde optrådt blasfemisk ved at bringe de 12 Muhammedtegninger. Henning Fode skulle også tage stilling til om avisen har overtrådt den såkaldte racismeparagraf i sagen.

Onsdag den 15. marts offentliggjorde Henning Fode sin afgørelse. Der skulle ikke rejses tiltale mod Jyllandsposten.

Men Rigsadvokaturen havde en meget svær sag. Der er stort set ingen fortilfælde at forholde sig til. Ikke engang da kunstneren og provokatøren Jens Jørgen Thorsen lavede et vægmaleri af Jesus med stådreng, blev paragraffen taget i brug.

Folketinget
  • I foråret 2005 behandlede Folketinget et lovforslag fra Dansk Folkeparti om at afskaffe blasfemiparagraffen.
  • På Folketingets hjemmeside kan du læse om lovforslaget, som endte med at blive nedstemt. Folketinget

Uenige jurister

Og generelt har meldingen fra juridiske eksperter været, at tegningerne i Jyllandsposten burde slippe:

- Det er min vurdering, at hvis man fortsætter med den fortolkning man hidtil har anvendt - så vil de falde udenfor, sagde professor i strafferet Vagn Greve før Rigsadvokatens afgørelse.

Pressejuristen Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole var enig:

- Det kommer ikke i nærheden af noget det er strafbart: At man håner en bestemt befolkningsgruppe på en hadefuld måde, siger han til Århus Stifttidende den 8. februar.

Juraprofessor Eva Smith mente derimod, det ville være godt at få prøvet sagen for en dommer:

- Det ville være rart at få en ordentlig, velbegrundet dom, så sagen ikke ender uforløst. Det er nyttigt at vide, hvorfor karikaturerne er, eller ikke er, dækket af blasfemiparagraffen«, sagde professor, dr.jur. Eva Smith til Politiken den 15. februar.

Paragrafferne

Racismeparagraffen:

  • Paragraf 266B i straffeloven omtales normalt som racismeparagraffen.
  • Her står: "Den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år".
  • Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Blasfemiparagraffen

:

  • Paragraf 140 i straffeloven omtales normalt som blasfemiparagraffen.
  • Her står: "Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

Nyfortolkning

Retten til kritik og til at tegne karikaturer af religion og religiøse symboler er helt centralt i vores sekulariserede samfund, hvor religion og stat er adskilt, forklarer Vagn Greve. Så selvom der i blasfemiparagraffen står at man ikke må drive spot med eller forhåne noget lovligt bestående trossamfund, så skal det altså opfattes meget løst.

Hvis der skal ændres på det, kræver det en nyfortolkning af paragraffen, vurderede Vagn Greve før Rigsadvokatens afgørelse:

- Der er ikke noget unaturligt i, hvis Rigsadvokaten siger at vi på grund af verdensudviklingen og så videre må til at lægge indhold i blasfemiparagraffen. Men efter min bedste overbevisning vil det altså være en nyfortolkning, siger Greve.

Politikere mod paragraffen

Folketinget har så sent som sidste forår behandlet et forslag fra Dansk Folkeparti om at afskaffe blasfemiparagraffen. Flere partier i tinget, var positivt stemt overfor at afskaffe den sjældne brugte paragraf.

Men alle endte alligevel med at stemme imod forslaget. Dansk Folkeparti brugte nemlig kristendommen som begrundelse for at afskaffe blasfemi-paragraffen.

I bemærkningerne til lovforslaget skrev partiet blandt andet at:

- En lovparagraf med straf for blasfemi en komplet misforståelse i et kristent land.

Det fik for eksempel den socialdemokratiske ordfører Morten Bødskov til at sige at:

- Vi kan ikke støtte lovforslaget fra Dansk Folkeparti. Som allerede antydet mener vi ikke, at det er religiøse overbevisninger, som skal ligge til grund for, at vi ændrer straffeloven. Det synes vi i al beskedenhed at lovforslagets bemærkninger bærer alt for stærkt præg af.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Politik med dig

    Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

    Vis alle nyhedsbreve