preload loader
Marianne Jelved

Marianne Jelved mener, at Fogh udnytter Muhammed-sagen til at skaffe stemmer.

Foto: Nils Meilvang © Scanpix

 

Jelved i skarpt angreb på Fogh

11. mar. 2006 20.58 Politik Opdat.: 12. mar. 2006 19.07

Den radikale leder Marianne Jelved retter i dag i Berlingske Tidende et usædvanligt skarpt personligt angreb på statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Ifølge den radikale leder er Anders Fogh og hans ledelse af landet "arrogant" og "uværdig" og en "dyb, dyb ulykke" for Danmark.

- Det er dybt ulykkeligt for os som land og nation, at statsministeren bruger sine evner til at så splid og skabe splittelse i samfundet i stedet for at skabe sammenhæng, siger hun.

"Det er ikke værdigt i et demokrati at skabe en situation, hvor man enten er med eller imod statsministeren"

Marianne Jelved

 

Uværdigt for demokratiet
Det er udtryk for en "del-og- hersk-filosofi, der minder om Rusland", mener hun.

- Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark, lyder anklagen fra Marianne Jelved, som hentyder til et interview i Berlingske Tidende, hvor Anders Fogh Rasmussen sagde, at nu måtte man skille fårene fra bukkene i Muhammed-sagen.

Den radikale leder mener ikke, at hun selv med sine udtalelser er med til at grave grøfterne dybere.

"Som statsminister tilkommer det jo ikke mig at redigere aviserne. Jeg nøjes med at konstatere, at for mit vedkommende er fårene blevet skilt fra bukkene"

Anders Fogh Rasmussen i Berlingske Tidende sidste søndag

 

- Nogen må jo sige sandheden. Det er ikke værdigt i et demokrati at skabe en situation, hvor man enten er med eller imod statsministeren, siger hun.

Politisk uenighed
Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, mener, at Marianne Jelved skyder forbi målet, når hun beskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen for at have optrådt arrogant i forbindelse med Muhammedsagen.

Han mener, at det dybest set handler om en fundamental politisk uenighed.

- Marianne Jelved bliver nødt til at acceptere, at det her er et område, hvor vi er dybt politisk uenige. Og man er ikke nødvendigvis arrogant, fordi man har en anden holdning end Marianne Jelved, siger Rohde.

Send eller anbefal link

 

Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab

(17:48)

Et skuffende årsregnskab er skyld i, at Vestas-aktien falder med næsten 14 procent på børsen i København.

 

Efterlyst for drab har sat bil i Aarhus

(16:11)

Eftersøgt for drab er kørt til Den Gamle By i Aarhus, og nu er hans bil fundet. Politiet advarer atter folk imod selv at anholde ham.

 
Upernavik i Grønland. ©

Mand anholdt for tre drab i Grønland

(16:09)

Politiet i Grønland har anholdt den formodede gerningsmand til drabet på tre personer nær Upernavik.

 
 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.