preload loader
birthe Rønn Hornbech

Birthe Rønn Hornbech er en af de syv venstrefolk, som ikke bryder sig om anti-terrorpakken.

Foto: DR © DR

 

Anti-terrorpakke vakler

28. mar. 2006 14.51 Politik Opdat.: 28. mar. 2006 20.02

Mindst syv medlemmer af Venstres folketingsgruppe overvejer at stemme nej til regeringens lovpakke mod terror. Og netop syv medlemmer er præcis det antal, der skal til, for at flertallet for pakken kan være væk, når lovændringerne skal vedtages i folketingssalen.

De skeptiske venstrefolk har især tre indvendinger mod terrorpakken: De er bekymrede over, at politiet skal have udvidet adgang til at foretage aflytninger uden en forudgående dommerkendelse. De mener ikke, at der skal ske væsentlige udvidelser af muligheden for videoovervågning. Og endelig mener de, at terrorpakken er blevet hastet igennem, og at der dermed er en væsentlig fare for lovsjusk og mindre heldige løsninger.

Læs mere

Lene Espersen

Du kan læse hele lov- forslaget hos
Justitsministeriet

 

Kritikken fremme
Flere af kritikerne ønskede tirsdag ikke at udtale sig til citat om deres modstand mod terrorpakken, der skal diskuteres på Venstres gruppemøde torsdag.

Partiets retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, har dog på intet tidspunkt holdt skjult, at hun er modstander af det forslag, som foreligger nu. Hun bakkes op af tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg, og i Information tirsdag lægger også Leif Mikkelsen og Jens Kirk navn til kritikken.

- Vi er helt klart på kant med grundloven, f.eks. med hensyn til aflytning af borgere uden dommerkendelse. Som privatperson har vi nogle frihedsrettigheder, der er garanteret i grundloven, og dem skal vi ikke gå på kompromis med. Politiet skal selvfølgelig have mulighed for at løse sin opgave, men det duer ikke, at politi og efterretningstjenester kan indhente
oplysninger om en tilfældig borger og så opbevare dem, så længe de vil. Selv en straffeattest har en forældelsesfrist, og det bør også være tilfældet for andre oplysninger om den enkelte borger, siger Jens Kirk.

S er afgørende
Hvis de syv V-medlemmer stemmer nej til terrorpakken, bliver op til Socialdemokratiet at afgøre, om pakken skal vedtages eller forkastes. Og hos S vil retsordfører Morten Bødskov ikke
udstede nogen garanti for, hvad partiet vil stemme, før regeringen er nået til intern enighed om det endelige udkast.

- Socialdemokratiet er ikke sikkerhedsnet for en regering i splid med sig selv. De må klare deres problemer selv. Vi løser dem ikke for dem, og indtil videre ved vi slet ikke, hvad vi skal forholde os til, siger Morten Bødskov.

Han understreger dog, at Socialdemokratiet ligesom regeringen mener, at der efter terrorbomberne i London og Madrid er tale om en ny trussel, som man må forholde sig til, og at der er behov for at se på nye beføjelser til efterretningstjenesterne.

- Men de nye beføjelser skal gå hånd i hånd med øgede kontrolmuligheder. Samtidig anser vi det som naturligt, at den kritik, der nu rejses internt i regeringen, tages med ind i de videre forhandlinger, siger Morten Bødskov.

Terrorbekæmpelse

politi

  • Justitsminister Lene Espersen sendte 1. marts 2006 et udkast til lovforslag i høring, der har til formål at udmønte dele af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.
  • Lovforslaget er et led i den samlede antiterrorpakke og udkastet til lovforslaget bygger på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse og den bagvedliggende rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om det danske samfunds indsats og beredskab over for terror.
  • Lovudkastet er nu sendt i høring hos de berørte myndigheder og organisationer med høringsfrist til den 24. marts 2006.
  • Lovforslaget lægger blandt andet op til at Politiets Efterretningstjeneste kan indhente personoplysninger fra alle offentlige forvaltningsmyndigheder.
  • Lovforslagene forholder sig desuden til den teknologiske udvikling indenfor bl.a. telekommunikation. Derfor foreslås det at politiet i helt særlige situationer kan forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i et bestemt område og der gives nye muligheder for
  • Det foreslås at give politiet mulighed for at henstille til offentlige myndigheder og private, at deres muligheder for at foretage tv-overvågning udnyttes.
  • Politiets Efterretningstjenestes skal desuden have adgang til oplysninger om flypassagerer.
  • På Justitsministeriets hjemmeside kan du læse mere om de enkelte forslag i den nye antiterrorlov.
 

Send eller anbefal link

 

Nedtur: Sådan føles det at være græker

(18:01)

Vi har overført den græske spareplan til almindelig, dansk familie. De ville miste 11.100 kroner om måneden og skulle vinke farvel til ferie, bil og hus

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.