De borgerlige bliver mere venstreorienterede

De seneste års stabile opbakning til VK-regeringen er ikke udtryk for, at vælgerne er blevet mere borgerlige. Tværtimod er de siden 2001 blevet stadigt mere venstreorienterede.

Det er de borgerlige vælgere, der rykker sig og går mere og mere op i velfærd end i skattelettelser. Det fremgår af en vælgeranalyse, som ugebrevet Mandag Morgen har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet.

Velfærd eller skattelettelser
I 2001 stod det næsten lige, når vælgerne skulle vælge mellem skattelettelser og velfærdsforbedringer. Men i 2006 er der et massivt flertal, som vælger velfærdsforbedringer, nemlig 70 procent. Kun 27 procent foretrækker skattelettelser.

Det er blandt de borgerlige partier, at man finder det største "velfærdsspring". Hvor der blandt Venstre-vælgere i 2001 var en overvægt på 20 procentpoint for skattelettelser, er der i dag en overvægt på 19 procentpoint for velfærdsforbedringer.

Dansk Folkepartis vælgere har bevæget sig endnu længere. I dag er der en overvægt på 42 procentpoint for velfærd.

Selv de konservative vælgere går i dag mindre op i skattelettelser, skriver Mandag Morgen.

Frafaldne socialdemokrater
En del af forklaringen er ifølge ugebrevet, at Venstres og Dansk Folkepartis nye vælgere af frafaldne socialdemokrater er mere venstreorienterede, når det drejer sig om fordelingspolitikken.

Netop denne bevægelse sætter snævre grænser for, hvad Venstre og Dansk Folkeparti kan være med til uden risiko for at tabe vælgere, påpeger Jørgen Goul Andersen.

Venstre på listefødder
Det er efter hans mening også derfor, at Venstres partitop for få dage siden gjorde sig stor umage for at få lagt låg på en debat i partiet, rejst af blandt andre folketingsmedlem Søren Pind, om at genoplive Venstres liberale sjæl. Samtidig forklarer det også Venstres interesse i at have både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med i velfærdsforliget, påpeger Jørgen Goul Andersen.