Iranere med ryggen mod muren

Med ryggen mod en lille stenforhøjning på Christiansborg slotsplads, bag metervis af papskilte og bannere sidder fire mænd og putter sig under et bjerg af tæpper og soveposer.

De sidder her når københavnerne stresser på arbejde om morgenen, og når de skal hjem om eftermiddagen. Og de sidder her når turistbusserne standser og japanerne myldrer ud for at tage billeder af det danske parlament.

Sådan har de siddet de sidste 21 dage, med ryggen mod læ-muren og uden anden næring end vand og sukker.

- For 23 dage siden begik en af vores landsmænd selvmord på Hanstholm Asylcenter, begynder Masoud Riisvan, der er iraner og talsmand for de sultestrejkende.

- Derfor sidder vi her, for at vise vores solidaritet med Majid Samari, der slog sig selv ihjel, fordi han ikke fik asyl, siger Masoud og fortsætter:

- Og så måske lave om på den danske asylpolitik.

Nævnets afgørelse
For ambitionen er at få politikerne til at lytte:

En af de politikere der ikke er på sommerferie, og som dagligt går forbi de fire iranere er Venstres Eyvind Vesselbo, der også sidder i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Og selvom det påvirker ham at se de fire iranere hver dag, så ændrer det ikke ved hans opfattelse af den danske asylpolitik:

- Det ville jo ikke give mening at give de fire opholdstilladelse, når de nu har fået afslag, siger Vesselbo, og understreger at vi i Danmark har Flygtningenævnet til at tage sig af flygtningesager, og det bør han som politiker ikke blande sig yderligere i:

- Men det er jo helt tydeligt, at de her mennesker er parate til, hvad som helst for at blive i landet, siger han.

Spild af liv
Der er omkring 1600 mennesker i Danmark, der ikke må blive her, men som ikke kan eller vil tage tilbage til hjemlandet. Derfor efterlyser de sultestrejkende på Christiansborg Slotsplads også afklarethed:

- Folk de venter her fra to - 12 år, hvorfor skal det tage så lang tid. Hvis Danmark ikke vil have os, så sig til med det samme, så vi ikke spilder vores liv her, siger Masoud, der dog er overbevist om, at det ville være alt for farligt for de fire sultestrejkende at tage tilbage til Iran.

Men det er et tveægget sværd, mener Vesselbo:

- For det er jo asylansøgerne selv der trækker tiden ud. De kan jo bare rejse efter første afslag, de behøver jo ikke at anke sagen, siger Vesselbo, der dog mener ankesystemet er godt - ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt.

Våd sultestrejke
Så længe de fire indtager vand og sukker nok, kan de blive siddende et stykke tid endnu. Hvis de fire derimod havde valgt en "tør" sultestrejke, uden vand, havde de næppe overlevet en uge:

- Men det ville vi ikke, vi ville istedet give politikerne lidt mere tid til at tænke over situationen - derfor valgte vi denne form for sultestrejke, siger Masoud.

De fire har været i Danmark - primært i Sandholmlejren - i henholdsvis tre et halvt år, seks år, 10 år og 13 år.