preload loader
scanstar

159 mennesker omkom, da færgen Scandinavian Star i 1990 brændte i Skagerrak. De pårørende bad om en ny undersøgelseskommission - men politikerne siger nej.

 

Nej til kulegravning af Scandinavian Star

17. aug. 2006 14.12 Politik Opdat.: 17. aug. 2006 14.13

Der kommer ikke en ny, uvildig undersøgelse af katastrofebranden på passagerfærgen Scandinavian Star, der i 1990 kostede 159 menneske livet.

Tanken om en undersøgelseskommission blev torsdag drøftet i Folketingets retsudvalg, men et stort politisk flertal sagde nej. Der er ikke nye oplysninger, der kan give grundlag for sådan en undersøgelse, hed det.

Pårørende appellerede forgæves
De danske ofres støtteforening, der samler ofrenes pårørende,  havde fået foretræde for retsudvalget for at overbevise politikerne, men forgæves. De opnåede dog, at justitsminister Lene Espersen skal kommentere en række dokumenter, som de gav udvalget.

På forhånd var Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten stemt for at nedsætte en undersøgelseskommission, men hverken Socialdemokrater eller Radikale ville lægge stemmer til et flertal udenom regeringen.

Mistanke om forsikringssvindel
Passagerfærgen Scandinanian Star ramtes af en påsat brand i Skagerrak under sejlads fra Oslo til Frederikshavn, og 158 mennesker omkom umiddelbart. Yderligere en person døde senere af sine skader.

Baggrunden for kravet om en ny undersøgelse er en mistanke om forsikringssvindel og altså mordbrand. Men hverken Rigsadvokaten eller Justitsministeriet støtter kravet.

Videre til EU
De pårørendes talsmand Mike Axdal siger, at nu vil de føre sagen videre til Nordisk Råd og til EU. De har kæmpet for en ny undersøgelse i 16 år, siger han.

Den norske støttegruppe kører for tiden en sag i den norske landsret. 

Scandinavian Star

  • 7. april 1990: Skibet brænder i Skagerak. 158 mennesker mister livet, og yderligere en person dør senere som følge af branden. Skibsvraget bugseres til byen Lysekil i Sverige.
  • April 1990: De norske, svenske og danske myndigheder aftaler at dele efterforskningen i tre punkter: Norge efterforsker selve brandstiftelsen. I Danmark retsforfølges ejeren for manglende sikkerhed. I Sverige tager man sig af brandtekniske spørgsmål.
  • April 1990: Sø-forhøret indledes i København.
  • December 1992: Sø- og Handelsretten idømmer Henrik Johansen og hans direktør Ole B. Hansen 40 dages fængsel, og den norske kaptajn Hugo Larsen idømmes fængsel i 60 dage for brud på reglerne om skibes sikkerhed.
  • 22. november 1993: Højesteret afsiger endelig dom: Henrik Johansen, Ole B. Hansen og Hugo Larsen idømmes alle seks måneders fængsel. Ole B. Larsen gemmer sig for myndighederne og undgår derved helt fængselsstraf, da hans dom forældes i 1998.
  • 1993-2006: Støttegruppen for Scandinavian Star ansøger i både Danmark, Sverige og Norge om at få sagen genoptaget. De mener ikke at de rette er blevet dømt.
  • Januar 2005: Rigsadvokaten i Danmark afviser for tredje gang at genåbne sagen.
  • Maj 2005:  Tingsretten i Oslo afviser at en af de overlevende, Mike Axdal, kan føre sag om Scandinavian Star i Norge. Tingsretten fastslår at sagen er forældet efter norske forhold.
  • August 2006: Folketingets Retsudvalg afviser at nedsætte en undersøgelseskommission, som skulle kulegrave sagen.
 

Send eller anbefal link

 

10 Robert-priser: Melancholia er årets danske film

(21:01)

To film løb med alle priserne, da der søndag aften blev uddelt Robert-priser.

 

Årets Robert-priser uddelt: Se alle vinderne

(21:06)

Danmarks Film Akademi uddeler i aften årets Robert-priser i Cirkusbygningen i København.

 

Brugte skattekroner på massage, junkfood og tasker

(20:40)

Norddjurs Kommune har nu anmeldt et lokalt bosted for anbragte unge til politiet for misbrug af skatteydernes penge.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.