S ønsker redegørelse fra justistministeren
19. sep. 2006 13.49 PolitikSocialdemokratiet vil have justitsminister Lene Espersen til at udarbejde en redegørelse for Folketingets Retsudvalg, efter at Lynge-kommissionen har udtalt kritik af politiets samarbejde med eksrockeren.
- Der er rejst kritik af politiets samarbejde med Dan Lynge, og vi vil nu bede justitsministeren redegøre for, hvordan politi og anklagemyndighed forholder sig til kritikken, og hvilke konsekvenser det får for samarbejdet med meddelere i fremtiden, siger Socialdemokratiets retsordfører Morten Bødskov.
Rapporten udpeger ikke et personligt ansvar, og det det vil Socialdemokratiet heller ikke kæmpe for.
- Vi tager kommissionens rapport til efterretning også på det her punkt, og vi har ikke noget grundlag for at udtale os, om der skal drages personer til ansvar, siger Morten Bødskov.