preload loader
Sodavand - kan koste bil og trailer

Nu strammer SKAT kursen overfor den illegale import af øl og sodavand: Fremover kan det koste ikke bare varelager, afgift og bøde, men også bil og trailer.

 

Smugleri af sodavand kan koste bil og trailer

13. nov. 2006 14.05 Politik Opdat.: 13. nov. 2006 14.23

Fra nytår sænker regeringen sodavandsafgiften for at mindske grænsehandel og salg af illegalt importeret sodavand. Nu skærper SKAT samtidig kursen overfor storsmuglere: De kan miste bil og eventuelt trailer, hvis de bliver snuppet.

SKAT's beslutning om skærpet kurs blev taget internt allerede i september, men den blev først politisk konfirmeret gennem finanslovs-forliget med Dansk Folkeparti i sidste uge, oplyser Venstres skatteminister Kristian Jensen.

- Hidtil har vi fokuseret på afgifterne på selve varerne, men nu vil vil også tilbageholde køretøjerne, som bringer dem ind i landet, siger Kr. Jensen.

Ikke den lille mand - og dog
Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup siger, at det er "de store ulovlige importører", der risikerer at få beslaglagt bilen. Derimod ikke den lille mand, der smugler til eget forbrug.

Men skatteminister Kr. Jensen åbner for, at det godt kan ske i grovere tilfælde. Det vil komme an på den konkrete sag, siger han:

- Det juridiske grundlag er i orden, men det er klart, at der i de enkelte sager måske kan være årsager, som taler imod en beslaglæggelse, siger Kr. Jensen.

Gulerod og pisk
I forliget om finansloven for 2007 aftalte regeringen og DF både gulerod og pisk for at komme problemerne til livs.

Guleroden: En nedsættelse af sodavandsafgiften på 30 øre pr. liter. Det vil mindske danskernes grænsehandel med 45 millioner kr. om året, mente partierne.

Pisken: Ved at gå ikke blot efter varepartierne samt afgift og bøde, men også efter bilerne, vil SKAT søge at stoppe den illegale handel med især ulovligt importeret sodavand. Her henter "importøren" typisk partierne til landet i mindre lastbiler eller varevogne.

Hver femte køber illegalt
En undersøgelse i fjor viste, at hver femte dansker køber illegale øl og sodavand. Der sker mest øst for Storebælt, hvor hver tredje er køber.

I Sønderjylland, hvor det er nemt at smutte over grænsen efter billige drikkevarer, fuldt lovligt til eget forbrug, køber kun hver ottende illegalt importeret øl eller sodavand.   

 

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.