preload loader
Lars Barfoed

Familie - og forbrugerminister går af som minister efter pres fra Dansk Folkeparti, som han kalder hyklerisk.

Foto: Carl Readhead © Scanpix

 

Lars Barfoed går som minister

13. dec. 2006 21.25 Politik Opdat.: 13. dec. 2006 22.49

Familie-og forbrugerminister Lars Barfoed meddeler, at han trækker sig tilbage som minister.  Det sker, fordi regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har meddelt, at det ikke længere har tillid til til ham.

- Jeg har meddelt statsministeren, at jeg trækker mig tilbage med det samme. Det vil sige i morgen tidlig, sagde Lars Barfoed.

Fødevareskandalen

Sur smiley
  • Fødevareskandalen startede i marts 2006 hvor DR's forbrugerprogram "´Kontant" kunne afsløre kødgrossisten Thulin Kød i at have solgt tonsvis af kød, der var alt for gammelt. Fødevarestyrelsen måtte dengang indrømme at man forsømte at kontrollere Thulin Kød fra 2001 til 2004
  • Læs om manglende kontrol, fordærvede fødevarer og ministerstorm i vores kronologi:
    Fødevaresagen dag for dag
  • Læs selv Rigsrevisionens beretning: Om fødevarekontrollen (pdf)
 

Krigserklæring fra DF
Han kalder Dansk Folkepartis beslutning for "hyklerisk" og betragter det som "en krigserklæring" fra DF til De Konservative.

- Alt, hvad der er gjort på dette område, er sket i samarbejde med DF. Det samarbejde vil jeg da gerne takke DF for at være med til. Så meget større er min overraskelse over, at DF nu stikker halen mellem benene og løber fra det, de selv har været med til at gennemføre. Det, synes jeg, er hyklerisk af DF, sagde Lars Barfoed.

Fogh beklager
Statsminister Anders Fogh Rasmussen modtager "med stor beklagelse" meldingen om Lars Barfoeds afgang.

Der vil ifølge Ritzaus oplysninger på grund af EU-topmødet gå nogle dage inden at Lars Barfoeds afløser bliver fundet.

Rigsrevisionen om fødevarekontrollen

Lars Barfoed
  • Fødevarestyrelsen har etableret et godt fagligt grundlag for fødevarekontrollen, bl.a. i form af en tilsynsfrekvensvejledning, der beskriver, hvor mange tilsyn der skal foretages i de enkelte fødevarevirksomheder.
  • Familie- og Forbrugerministeriet og Fødevarestyrelsen har imidlertid ikke i tilstrækkelig grad sikret, at der er sammenhæng mellem det faglige grundlag for kontrolindsatsen og resurserne. Grundlaget burde i højere grad have indgået i den konkrete tilrettelæggelse af tilsynsaktiviteten samt i fordelingen af resurser hertil, så det blev sikret, at alle virksomheder fik det fornødne antal tilsyn.
  • Fødevarestyrelsen har ikke gennemført det fornødne antal tilsyn med fødevarevirksomhederne i perioden 2000-2005. Tilsynsaktiviteten har således ikke levet op til tilsynsfrekvens-vejledningen, på trods af at Fødevarestyrelsen siden 2003 har opfyldt de samlede mål for antallet af tilsyn, som ministeriet har opstillet i styrelsens resultatkontrakt.
  • Familie- og Forbrugerministeriet og Fødevarestyrelsen har i flere år haft viden om, at der ikke har været udført det fornødne antal tilsyn, men har først i foråret 2006 taget initiativ til at sikre, at alle virksomheder får mindst 1 tilsyn pr. år. Familie- og Forbrugerministeriet har imidlertid ikke samtidig taget initiativ til at sikre, at tilsynsaktiviteten afspejler tilsynsfrekvensvejledningens intervaller, der er baseret på en faglig vurdering af behovet.
  • Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at familie- og forbrugerministeren har informeret Folketinget tilstrækkeligt om, at Fødevarestyrelsen ikke har gennemført det fornødne antal tilsyn, men informationen kunne i flere tilfælde have været mere klar. Ministeren har imidlertid ikke før foråret 2006 informeret Folketinget klart om planlægningen og styringen af tilsynsaktiviteten.
  • Læs selv hele Rigsrevisionens beretning: Om fødevarekontrollen (pdf-dokument)
 


 


 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
Politik lige nu

Det ved vi nu om skattereformen

26. maj 2012 11:37Politik

Regeringen ventes at præsentere sin skattereform på tirsdag, men elementer er allerede sivet til pressen. Se her hvad der er ude om planen

 

Enlige forsørgere skal lokkes med fradrag

26. maj 2012 07:18Politik

Regeringen vil give enlige forsørgere et ekstra højt fradrag, så forskel på kontanthjælp og løn bliver større

 

Unge strømmer til DSU efter Utøya og valget

26. maj 2012 07:15Politik

Et begivenhedsrigt 2011 med folketingsvalg og massakren på Utøya har givet 30 procent flere medlemmer i DSU.

 

Børnechecken barberes i skattereform

25. maj 2012 23:00Politik

Regeringen er som ventet klar til at skære i børnechecken til de rigeste danskere, der tjener over 700.000 kr.

 
Taletid

askometer
Bag borgen

Find politiker
Print Folketingsplakat
Barometer

Tophistorier lige nu

Syrisk hær begår massakre og dræber 90

(11:27)

Syriske sikkerhedsstyrker begår massakre i byen Houla og dræber flere end 90 mennesker, siger aktivister.

 

To døde og en anholdt efter skuddrama i Finland

(10:15)

En 18-årig mand er anholdt i Finland efter et skuddrama, hvor to personer er døde, og syv er såret.

 

Sexvideo-sag: Ingen straf til rektor

(11:40)

Det skal ikke have konsekvenser for rektor, at elever viser en sexvideo til morgensamling. Det siger formanden for rektorforeningen Jens Boe Nielsen.

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.