anders fogh

Anders Fogh Rasmussen vil ikke lave en særlov for de afviste irakiske asylansøgere.

© DR

 

Fogh afviser at hjælpe afviste asylsøgere

13. mar. 2007 13.17 Politik

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ingen planer om at hjælpe de afviste irakiske asylsøgere, der har ventet på asylcentrene i adskillige år. Han kalder kritikken fra en række kendte danskere for urimelig.

Afviste irakiske asylansøgere

  • Omkring 600 irakere i Danmark har fået afslag på asyl.
  • På grund af de borgerkrigslignende tilstande i Irak kan de ikke sendes retur til Irak.
 

 - Det er ikke regeringen, der beslutter om asylsøgere skal have asyl. Det er et uafhængigt nævn med en dommer for bordenden. Når nævnet har besluttet, at der ikke er grundlag for at give asyl, så er der kun én mulighed - nemlig at sende de pågældende tilbage, siger Anders Fogh Rasmussen.

Særlove er en uorden
Statsministeren siger, at afviste asylansøgere skal behandles ordentligt. Derfor sørger regeringen for at forholdene på asylcentrene bliver forbedret. Men der bliver ikke tale om at lave en særlov for irakerne, så de får lov til at blive i Danmark.

- Hvad så med andre afviste asylansøgere, som ikke får samme mulighed? Sådan nogle særlove det er en uorden, siger Anders Fogh Rasmussen.

Send link til:

 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.