preload loader
Lars Løkke Rasmussen

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen advarer de fem nye regioner: - Der er nedlagt for mange psykiatriske sengepladser. Pendulet er svinget for langt. Nu må vi have flere pladser.

Foto: DR © DR

 

Løkke advarer: Flere psykiatriske sengepladser - ikke færre

19. apr. 2007 10.08 Politik Opdat.: 19. apr. 2007 10.11

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen advarer nu de nye regioner mod at nedlægge flere psykiatriske sengepladser. Tværtimod er der brug for flere sengepladser, mener han.

Ministeren opfordrer de fem regioner til at "justere kursen" i forbindelse med den ny-planlægning af hele sygehusvæsenet, som nu er igang:

- Hvis de lytter til eksperternes råd, er jeg sikker på, at de vil prioritere ressourcerne anderledes, siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten. Han tror, der bliver sat en stopper for sengelukningerne, og at nye pladser vil blive oprettet.

Bekymret over kriminelle sindssyge
Bag Lars Løkke Rasmussens opfordring til kommunerne ligger ikke mindst bekymring over det stigende antal kriminelle sindssyge. Der er brug for flere sengepladser, siger han:

- Så man kan tilbyde en længerevarende, stabiliserende indlæggelse til nogle patienter, ikke mindst de unge skizofrene, som har en særlig risiko for at havne i kriminalitet.

Pendulet svinget for langt
Sundhedsministeren mener, at det psykiatriske behandlingssystem idag er nået ind i en "kollektiv erkendelsesfase", hvor signalerne er ved at skifte.

- Der har i mange år været enighed blandt politikere, psykiatere, pårørende og sindslidende om, at vi skulle bryde de store institutioner ned og åbne psykiatrien. Det har været et kæmpe fremskridt på mange områder, men nu er eftertanken ved at melde sig: Måske har pendulet fået lov til at svinge for langt i den retning, siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.

"For megen romantik"
Han tilføjer, at der er for megen romantik i psykiatrien. Nu må politikerne have modet til at sige, at visse gruppers problemer ikke bare klares med væresteder og livsindhold:

- De har en alvorlig sygdom. Det betyder, at vi må skrue op for sygehus-psykiatrien, siger Løkke Rasmussen. 

Send eller anbefal link

 

Lam får nej til specialseng der sparer kommune penge

(18:22)

Rødovre kommune vil ikke købe en specialseng til en borger der er lam fra livet og ned. Hun mener ellers, at sengen vil spare dem 12.000 hver måned.

 

Mindst 110 meldes dræbt i Homs

(18:49)

Syriske aktivister melder om mindst 110 dræbte i byen Homs, som regeringsstyrker fortsat bombarderer

 

Mor: Ville have ønsket delt forældremyndighed tidligere

(18:08)

Opgør med fælles forældremyndighed burde være kommet tidligere, mener mor, som selv har oplevet problemer ved skilsmisse

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.