Presset mod Jelved vokser
08. maj 2007 11.47
Opdat.: 08. maj 2007 13.37Presset fra det radikale bagland stiger. Marianne Jelved bør gå af som leder, hedder det fra flere sider.
- Vi skal have en ny frontfigur til valget. Ledelsen har ikke været opmærksom nok på Naser Khaders signaler, og Marianne Jelved må gå af, siger Henrik Larsen, der er byrådsmedlem for De Radikale i Kolding og formand for KLs børne- og ungeudvalg, til Jydske Vestkysten.
Marianne Jelved
- Født i Charlottenlund d. 5. september 1943.
- Marianne Jelved blev valgt til Folketinget 8. september 1987.
- Hun har været økonomiminister og minister for nordisk samarbejde under Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001)
- Ved Folketingsvalget i 2005 fik Marianne Jelved 12.348 personlige stemmer.
Marianne Jelved kan dog stadig spille en stor rolle i partiet - men ikke som frontfigur, mener han.
- I mine øjne er vores problem lige nu ikke politisk - men ledelsesmæssigt, siger han og peger på Margrethe Vestager som ny leder af Det Radikale Venstre.
Yngre kræfter må til
Kritikerne mener, at yngre kræfter må til.
- Det er klart, at når Marianne Jelved havde et kanonvalg i 2005, så er det op til hende at vurdere, om ikke tiden nu er inde til at træde lidt tilbage og overlade ledelsen til lidt yngre folk, siger Ole Dall, der er chefredaktør på den radikale avis Skive Folkeblad.
Anne-Lise Becker, der hidtil har været radikal folketingskandidat i Guldborgsund og medlem af partiets hovedbestyrelse, slutter sig til Naser Khaders ny parti Ny Alliance.
Ny Alliance
-
Naser Khader forlod 7. maj De Radikale.
-
Sammen med EU/parlamentarikerne Anders Samuelsen fra De Radikale og Gitte Seeberg fra De Konservative stifter han et nyt parti.
-
Partiet hedder Ny Alliance og er politisk en kombination af socialliberalisme og socialkonservatisme.
- Lige siden folketingsgruppen lancerede "Den anden Vej", har vi været mange, der har kæmpet for at overbevise ledelsen om, at det var "Den forkerte Vej". Vi har som radikale udadtil fremstået som en elitær gruppe af bedrevidende og selvhøjtidelige politikere, der havde "nok i sig selv" og store nok, til at udråbe Marianne Jelved som kommende statsminister, forklarer Anne-Lise Becker sit skifte.
Også mange af avisernes lederskribenter mener, at dannelsen af Ny Alliance bør få konsekvenser for De Radikales leder.
- Marianne Jelved har ikke kendt sin besøgelsestid og indset at hendes rolle i dansk politik er udspillet, hedder det blandt andet.
Vokser hvert minut
Samtidig bliver det ny parti, Ny Alliance, større for hvert minut. Ifølge partiets egne tal på hjemmesiden www.nyalliance.dk har over 8.000 personer nu valgt at melde sig ind i partiet.
Tallet skal dog tages med forbehold, da både Osama Bin Ladin og Anders And er blandt de nye medlemmer. Men erhvervsmanden Lars Kolind, der selv er medlem, mener, at der er flere på vej.
- Jeg tror, at vi vil se politikere og vælgere fra hele det politiske spektrum skifte til Ny Alliance, fordi de mener, at der er behov for, at politik kommer ind i det 21. århundrede, og for at der kommer en ny måde at tænke politik på, siger Lars Kolind til DR Nyheder.
Ny Alliance og de tre stiftere

Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg har forladt deres respektive partier og danner sammen et nyt parti.
- Partiet hedder Ny Alliance. Navnet er ifølge stifterne valgt fordi de ønsker en "ny alliance" mellem de politiske blokke, mellem Danmark og verden og mellem politikerne og vælgerne.
- Partiets politik bliver ifølge stifterne en kombination af social-liberalisme og social-konservativisme.
- Naser Khader er partileder for det nye parti.
- Siden partiet blev stiftet har flere politikere og erhvervsfolk meldt sig under de nye faner.
- Partiets hjemmeside:Ny Alliance
Der er endnu ikke et færdigt partiprogram for Ny Alliance. Stifterne oplyste på deres pressemøde, at de vil bruge de kommende måneder på at udvikle partiet.
PåNy Alliances hjemmesideløfter stifterne dog sløret for et par punkter. De skriver:
- Skattereform: Skattestoppet har været nødvendigt, men nu skal vi videre. Vi ønsker at flytte flere fra overførselsindkomst til arbejdsmarkedet. Derfor vil vi have skatten ned til omkring 40 % for alle. Det kræver en skattereform.
- Integration/flygtninge og udlændinge: Vi ønsker en realistisk indvandringspolitik og human flygtningepolitik med vægt på demokratisk integration. Ingen lidende asylbørn. Det skal være slut med, at Søren Krarup og Pia Kjærsgaard definerer politikken hen over hovedet på den store del af befolkningen, der ønsker en fair politik.
- EU og Globalisering: Vi står for globalt udsyn og et stærkt EU, som Danmark skal være fuldgyldigt medlem af nu. Vi ønsker en bedre koordinering af EU's udenrigspolitik og fornyet respekt for FN og menneskerettighederne. For den fattigste del af verden har vi et særligt ansvar, og derfor skal vi igen op på 1% af BNI i udviklingsbistand.
- Udvikling af Danmark: Danmark har overlevet ved konstant at reformere og tilpasse. Vi ønsker flere reformer - f.eks. ønsker vi en folkeskole, der både satser på faglighed, kreativitet og et effektivt og menneskeligt sundhedssystem og en udvikling, der på sigt kan gøre Danmark selvforsynende i vedvarende energi
Naser Khader forlader Det Radikale Venstre.
- Han blev medlem af partiet i 1984 og valg til Folketinget i 2001
- Khader har været medlem af Det radikale Venstres hovedbestyrelse og partiets gruppeledelse i Folketinget.
- Naser Khader fik 7.403 personlige stemmer ved sidste folketingsvalg d. 8. februar 2005.
- En Vilstrupmåling viste i august 2007 at, Naser Khader var mere populær blandt potentielle Radikale vælgere end både Marianne Jelved og Margrethe Vestager.
- Blandt partiets vælgere har partiformand Marianne Jelved dog hele tiden haft størst opbakning. I en Megafonmåling fra marts, lå tilslutningen til Khader på 18 % mod 40 % til Jelved.
- En Gallupundersøgelse fra september 2006 viste desuden, at partiet CD kunne få 20 mandater i Folketinget, hvis Khader stillede op for dem.
Naser Khader har flere gange kollideret med toppen i Det Radiale Venstre.
- 3. april 2006: Naser Khader afskriver stik modsat Marianne Jelved et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne og bejler i stedet til V og K.
- Juli 2006: Naser Khader foreslår at De Radikale vælger Marianne Jelveds efterfølger ved en urafstemning som Socialdemokraterne. Det sker efter at Jelved har peget på Margrethe Vestager som efterfølger.
- 6. august 2006: Naser Khader går imod Marianne Jelveds linje, da han siger, at partiet skal droppe ultimative krav til gengæld for regeringsmagt. Khader beklager senere sine udtalelser.
- 9. november 2006: Den radikale leder Marianne Jelved giver Naser Khader skylden for, at de Radikale i foråret hovedkulds løsrev sig fra Socialdemokraterne. Khader brød ifølge Jelved en klar aftale, da han udtalte, at en VKR-regering er mere realistisk end en SR-regering
- 2. maj 2007: Jyllands-Posten afslører et nyt bittert opgør hos De Radikale. Naser Khader beskylder sin partifælle Elsebeth Gerner Nielsen for at skade partiets omdømme og for at gå islamisternes ærinde. Det sker efter, at Gerner Nielsen i ugen forinden iførte sig et muslimsk hovedtørklæde og stillede op til fotografering som led i en radikal kampagne om danske værdier.
Anders Samuelsen forlader Det Radikale Venstre for at stifte Ny Alliance sammen med Naser Khader og Gitte Seeberg.
- Anders Samuelsen blev f'rste gang medlem af Folketinget som stedfortræder for Elsebeth Gerner Nielsen 31. marts 1998 til 20. nov. 2001. Herefter valgt for Vestsjællands Amtskreds 20. nov. 2001 til 30. juni 2004.
- Medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse 1997-98.
- Anders Samuelsen fik 60.458 personlige stemmer, da han d. 13. juni 2004.blev valgt til de Europaparlamentet.
Gitte Seeberg forlader De Konservative til fordel for Ny Alliance.
- Hun er tidligere folketingsmedlem (1994-2004) for De Konservative og næstformand i partiet (2001-2004).
- Gitte Seeberg fik 125.436 personlige stemmer, da hun d. 13. juni 2004 blev valgt til Europaparlamentet.
- Gitte Seeberg rettede i marts 2006 et kraftigt angreb i Berlingske Tidende mod VK-regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti. En efterfølgende rundringning af avisen viste, at Seebergs synspunkt havde udbredt opbakning i partiets bagland.