Ny Alliance samlede 2.000 underskrifter

Ny Alliances tre frontfigurer samlede i dag over 2.000 underskrifter i Horsens. Partiet skal bruge godt 19.000 for at stille op til folketingsvalget.

Ny Alliances tre hovedfigurer gik på gaden i Horsens lørdag og samlede over 2.000 underskrifter på, at partiet kan stille op til næste folketingsvalg.

Gåturen på gågaden og bytorvet var indledningen på en kampagne, som skal skaffe det en uge gamle parti de nødvendige lige over 19.000 underskrifter for at stille op til et valg.

Den ene af stifterne, Anders Samuelsen, er fra Horsens. Han havde besøg af de to andre stiftere, formanden Naser Khader og Gitte Seeberg.

Ny Alliance har allerede 9.500 betalende medlemmer, oplyser pressetalsmand Ingrid Reumert til Ritzau.

Ved at benytte medlemmernes adresser skulle det ikke være umuligt at indsamle de nødvendige underskrifter, selv om tiden bliver meget knap, hvis et valg bliver udskrevet meget snart med de minimale tre ugers varsel, vurderer partiet.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Politik med dig

    Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

    Vis alle nyhedsbreve