Konservativt bagland kritiserer skatteplan

Kort om regeringens kvalitetsreform

Kvalitetspulje og kvalitetsfond
Investeringer i velfærd - en kvalitetsfond på 50 mia. kr. og en kvalitetspulje på 10 mia. kr.

• "Kvalitetspuljen"
  2 mia. at undgå lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage samt til faste kontaktpersoner på bl.a. sygehuse og i ældreplejen.
  4 mia. til efteruddannelse af medarbejdere og styrket uddannelse af institutionsledere.
  2 mia. til p bl.a. innovation og afbureaukratisering.
  2 mia. til øget optag på en række uddannelser og til fastholdelse af ældre medarbejdere.
• "Kvalitetsfonden"
  50 mia. kr., som skal udmøntes i perioden 2009-2018. til medfinansiering af investeringer i nye sygehuse, renovering og nybyggeri af ældreboliger, skoler og daginstitutioner, nye arbejdsformer, ny teknologi mv.

Kvalitetsstandarderne:
11 Kvalitetsstandarder, der skal sikre en høj kvalitet på vigtige dele af ældre-, børne- og sundhedsområdet

• Ældre:
  Hjemmehjælpsmodtagere skal have ret til én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning
  Færrest mulige forskellige hjemmehjælpere hos den enkelte ældre
• Børnefamilier
  Ingen lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage.
  Børn i daginstitutioner skal have mere tidssvarende og bedre fysiske rammer.
• Patienter:
  Livstruende kræftformer skal behandling straks.
  Alle indlagte patienter, som det er relevant for, have enestue, hvis de ønsker det.
  Indlagte og patienter i længerevarende forløb skal have én fast kontaktperson.
  Akutberedskabet skal indrettes, så en ambulance kan være fremme inden for 15 min.
• Generelt
  Frit valg inden for de rammer, som lovgivningen fastsætter
  Kommunerne skal fastsætte og offentliggøre mål og standarder for service.
  Daginstitutioner, ældrepleje, sygehusafdelinger osv. skal hvert andet år gennemføre undersøgelser af brugernes tilfredshed

Reformpakken
En samlet reformpakke med 8 reformer og i alt 180 initiativer, med det formål at sikre velfærd af høj kvalitet og attraktive arbejdspladser til medarbejderne

• 1: Akut handling for kræftpatienter, bedre behandlingsforløb for kronisk syge, patientombudsmænd og national handlingsplan for forebyggelse. (I alt 64 initiativer).
• 2: Efteruddannelse af hjemmehjælpere, pædagoger og sygeplejersker, uddannelse til 15.000 ufaglærte og bedre arbejdsmiljø (I alt 28 initiativer).
• 3: Styrket uddannelse af ledere på plejehjem, daginstitutioner og sygehusafdelinger (I alt 10 initiativer).
• 4: Brugertilfredshedsundersøgelser som afsæt for faglig udvikling, systematisk kvalitetsudvikling og flere midler til innovation (I alt 35 initiativer)
• 5: Kommuner og regioner skal have et klart ansvar for servicen. Kommunale servicemål for borgerne (kvalitetskontrakter) og større frihed til institutionerne (I alt 9 initiativer).
• 6: Afbureaukratisering med udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer (I alt 6 initiativer).
• 7:.Flere uddannelsespladser til sosu-hjælper og pædagog, deltidsansatte skal have mulighed for at arbejde mere og seniorpolitik (I alt 19 initiativer)
• 8: Nybyggeri af sygehuse, samling af højtspecialiserede behandlinger og bedre rammer og mere plads i daginstitutioner, plejehjem mv. (I alt 9 initiativer)

2015-planen skal sikre det finanspolitiske råderum til regeringens kvalitetsstrategi

• Udgifterne til offentlig service (det offentlige forbrug) kan stige på linje med den samlede økonomi frem til 2015.
• Ressourcerne til offentlig service løftes med 7,5 mia. kr. i 2008, 4,5 mia. kr. om året i 2009-12 og 3,5 mia. kr. om året i 2013-15.
• Med kommunalreformen, reformer i staten, ny teknologi mv. er det ifølge regeringen muligt at løfte den borgernære service med yderligere 1 mia. kr. om året fra 2009 til 2013 (dvs. 5 mia. kr. permanent) ved at effektivisere administration mv.
• På baggrund af Infrastrukturkommissionens kommende rapport vil regeringen i 2008 fremlægge en investeringsplan til afløsning af den nuværende investeringsplan, som løber fra 2003 til 2012.

Det offentliges overskud

• Frem til 2010 skal overskuddet på de offentlige finanser fastholdes på 0,75 - 1,75 % af BNP.
• Fra 2011 til 2015 skal der mindst være balance.

Beskæftigelse

• Nye initiativer skal forøge beskæftigelsen med yderligere 20.000 personer frem til 2015, og den gennemsnitlige arbejdstid skal mindst være uændret.
• Regeringen vil nedsætte en arbejdsmarkedskommission sammensat af uafhængige eksperter, som inden udgangen af 2008 skal præsentere anbefalinger til, hvordan beskæftigelsen kan øges.
  

Skatten på arbejde bliver nedsat med 10 mia. kr. finansieret gennem en omlægning af skatter og afgifter i overensstemmelse med skattestoppet. Financieringen forudsætter, at skattelettelsen øger arbejdsudbudet.

Mellem og topskat

• Grænsen for at betale mellemskat forhøjes fra 304.200 kr. til 353.100 kr.
• Grænsen for at betale topskat forhøjes fra 365.000 kr. til 381.300 kr.

Andre ændringer

• Det særlige beskæftigelsesfradrag bliver forhøjet fra 2,5 til 4,7 pct.
• Det maksimale fradrag forhøjes fra 7.700 til 14.500 kr. Det er især til gavn for dem med de laveste arbejdsindkomster.
• Den automatiske regulering af bruttoskatten (arbejdsmarkedsbidraget) bliver sat ud af kraft, blandt andet for at undgå fremtidige forhøjelser af bidraget i en situation med svage konjunkturer og højere ledighed.

Financiering

• Skattestoppet fastholdes frem til 2015 men regeringen vil lade energiafgifterne følge prisudviklingen, så deres reelle værdi ikke bliver udhulet. Dermed håber regeringen også at komme nærmere sine klimapolitiske mål. Pengene herfra skal bruge til en sænkning af skatten på arbejde.
  (Indbygget i skattestoppet er der rum til at forhøje afgifter af miljømæssige grunde, hvis provenuet ubeskåret går til at sænke andre skatter og afgifter)

Borgere på overførselsindkomster

• Pensionister og andre modtagere af overførsler får et løft i deres overførselsindkomst i 2008 med 0,8 %