preload loader
udlændinge flygtning muslim indvandrer

Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande.

Foto: DR © DR

 

EU-rapport ændrer ikke ved integrationspolitikken

15. okt. 2007 12.18 Politik Opdat.: 15. okt. 2007 15.02

Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande. Det viser den hidtil største uvildige undersøgelse af lovlige immigranters forhold i blandt andet Europa.

Rapporten

Læs den danske version af rapportens vurdering af Danmark på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside:

Hent den danske oversættelse her.

 

Men den undersøgelse er ubrugelig, siger regeringen.

DF: Ikke de rigtige flygtninge
- Jeg synes ikke, det er en særlig god undersøgelse, for den går jo ikke ned og kigger på baggrunden for, hvorfor de enkelte lande har tilrettelagt deres integrationspolitik, som de nu engang har gjort det, siger integrationsordfører for De Konservative Henriette Kjær til Radioavisen.

Undersøgelsen placerer Danmark på en 21.-plads ud af 28 lande, når det gælder blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, ret til statsborgerskab, initiativer mod diskrimination og familiesammenføring.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, køber den heller ikke.

- Undersøgelsen drejer sig om indvandrere fra tredjeverdenslande, og det er jo ikke dem, vi er interesseret i at få hertil og arbejde. Der er tale om grupper, som faktisk helst ikke vil påtage sig noget arbejde. Vi vil gerne have folk fra eksempelvis andre europæiske lande, USA og Canada, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Jesper Langballe.

Heller ikke Venstres integrationsordfører Irene Simonsen er imponeret.
 
- Når man sætter en flok teoretikere på, som sidder langt væk fra, hvad der foregår i det enkelte land. Så vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi kan bruge undersøgelsen til. Særligt efter at jeg har mødt nogle af dem, der laver undersøgelserne, og hørt hvordan det foregår, siger hun til Radioavisen.

Inspiration
Men vi kan bruge den, siger Torben Møller Hansen, der er direktør i foreningen Nydanskere. Den uvildige undersøgelse er koordineret af organisationen British Council og medfinansieret af EU-Kommissionen, og det giver den tyngde, siger han.

- Jeg synes, der er god grund til at se på, hvad den her rapport kan bibringe. Så i stedet for at kigge på de områder, hvor vi kan være uenige i opgørelsesmetoden, så lad os bruge den som inspiration, siger han.

Og hos Institut for Menneskerettigheder er man heller ikke i tvivl om, at undersøgelsen kan bruges konstruktivt.

- Jeg tror, politikerne er nødt til at se på, hvordan vi får folk til at føle sig godt tilpas i Danmark, og hvordan vi får alle til at være enige om, at det er et rart land at leve i og så skaber vilkårene for et godt liv i Danmark, siger afdelingsleder Birgitte Kofoed Olsen. 

De Radikales Morten Østergaard tager undersøgelsen alvorligt og ønsker handling fra regeringens side.
 
- Det her viser, at vi har brug for at lære noget mere af andre lande og overveje at droppe de særegne danske regler, siger han.
 
Hele undersøgelsen offentliggøres i Bruxelles senere i dag.
 
På den positive side får Danmark pæne karakterer for at give de omkring 200.000 lovlige indvandrere mulighed for at opholde sig i landet i længere tid og for at tilbyde gode muligheder for deltagelse i det politiske liv. Men ellers er der ikke mange rosende ord at hente.
 
Selv om regeringen på forhånd har afvist at ændre en tøddel ved sin indsats over for integration på grund af EU-undersøgelsen, kalder Enhedslisten nu Rikke Hvilshøj i samråd.

Antallet af udlændinge

Udviklingen i antallet af udlændinge

  • Pr. 1. januar 2006 var der i alt 463.235 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 8,5 pct. af den samlede befolkning.
  • Pr. 1. januar 2007 var der 140420 indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark.
  • Den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er dermed på ti år steget fra 308.723 til 463.235 personer, svarende til en stigning på 50 pct. fra 1. januar 1996 til i dag.
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande forventes at stige til henholdsvis 2,9 pct. i 2016 og 3,5 pct. i 2050.

 

 

Send eller anbefal link

 

Vestas-aktie dykker med 13 procent

(09:16)

Aktiekursen på Vestas får store smæk fra morgenstunden efter skuffende regnskab og ledelsesændringer.

 

Stor politiaktion mod bander

(09:33)

Flere er anholdt, og der er fundet skydevåben i aktion mod bandemiljøet i en række sjællandske byer.

 

Der er flest arbejdsløse i Ishøj

(09:30)

Allerød har den laveste andel af ledige, men Ishøj har tre gange så høj ledighed.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.