Valg 07 handler også om konge eller dronning

Mange danskere studsede, da statsminister Anders Fogh Ramussen pludselig blandede tronfølgeloven ind i sin tale, efter at han havde bekendtgjort valget 13. november.

Med sine ord varslede statsministeren, at det kommende Folketing vil få en bunden opgave på linie med en grundlovsændring.

De nyvalgte MF'ere skal nemlig ændre tronfølgeloven, så regentens førstefødte arver tronen, uanset om vedkommende er pige eller dreng.

I dag: Pige må vige for lillebror
Regeringen foreslog i sommeren 2005, at Tronfølgeloven fra 1953, der har nøje sammenhæng med Grundloven, skulle moderniseres, så førstefødte arver, uanset køn.

Som loven lyder i  dag, kan en pige arve tronen - men hvis hun får en lillebror, må hun vige pladsen. Det støder de fleste mennesker i dagens Danmark med de moderne idealer om ligestilling og ligeberettigelse.

Ja i to forskellige Folketing
Men netop fordi Tronfølgelov og Grundlov er nært forbundne, foreslog regeringen, at ændringen af Tronfølgeloven skulle følge proceduren for Grundlovs-ændringer.

Det vil sige, at en ændring skal vedtages i to forskellige Folketing, adskilt af et valg.

Sidst: 128 ja, ingen nej
Med sine ord fra Folketingets talerstol meddelte statsministeren altså, at de kommende MF'ere fra starten kan imødese en bunden opgave, nemlig igen at stemme ja eller nej til ændringen af Tronfølgeloven.

Der er nok ikke tvivl om, at det bliver et ja: Det gamle Folketing vedtog moderniseringen med 128 ja'er og ingen nej'er. Kun et folketingsmedlem, den radikale Simon Emil Ammitzbøl, stemte hverken for eller imod.