Regeringsgrundlag på plads - stor skattereform på vej

Den kommende VK-regering lægger i sit regeringsgrundlag, som netop er præsenteret, op til en stor skattereform.

- Det er en stor glæde at præsentere et regeringsgrundlag, der er en åben invitation til alle Folketingets partier, sagde Anders Fogh Rasmussen, da han for kort tid siden åbnede pressemødet, hvor han og Bendt Bendtsen præsenterer regeringsgrundlaget.

Målet er "en markant reduktion" i skatten på arbejdsindtægter og på den sidst tjente krone - altså i topskatten.

Skattestoppet står fast
Hvad staten mister i skatteindtægter denne vej rundt, skal til gengæld tjenes hjem gennem højere afgifter; blandt andet en forhøjelse af de grønne afgifter. Boligskatterne er dog fredet.

- Vi ønsker en mærkbar sænkning af skatten på arbejdsindkomst. Det er regeringens opfattelse at det endnu bedre skal kunne betale sig at arbejde, sagde Anders Fogh Rasmussen.

- Skattestoppet står fast. Skattestoppet gælder før og efter skattereformen, slog statsministeren fast.

- Skattereformen vil ske inden for skattestoptankegangen. Hvis der som led i en skattereform sættes skatter og afgifter op et sted, så skal det bruges til at sænke skatter og afgifter et andet sted, sagde statsministeren.

Mulighedernes samfund
Planen er, at der skal nedsættes en skattekommission, som skal barsle med en rapport ved udgangen af 2009. Det fremgår af det over 70 sider tykke regeringsgrundlag, der bærer titlen "Mulighedernes samfund".

Dansk Folkeparti skal dog være med i skatteforliget, da regeringen ikke vil bryde det nuværende skatteforlig, som løber frem til efter næste valg.

Differentieret moms
Regeringsgrundlaget indeholder desuden også en antydning af, at regeringen ønsker at gøre op med et eller flere af de fire danske forbehold for landets deltagelse i EU-samarbejdet.

Ydermere er den ekstra milliard kroner til miljø igen at finde i regeringsgrundlaget, ligesom der nedsættes en såkaldt forebyggelseskommission, som blandt andet skal undersøge muligheden for såkaldt differentieret moms - altså for eksempel nedsat moms på sunde fødevarer.

Ikke tal på øget ulands-bistand
Der har på forhånd også været forlydender om, at regeringen vil skrue op for for ulands-bistanden, som siden 2002 har ligget på 0,8 procent af bruttonationalindkomsten.

I regeringsgrundlaget er der dog ikke sat et decideret tal på den fremtidige ulandsbistand, men der lægges op til en forhandling af det i finanslovsforhandlingerne, og det understreges,
at flere kroner skal gå til Afrika og til klimarelaterede projekter i den tredje verden.