Her er Foghs nye regering
23. nov. 2007 08.32 Politik
Opdat.: 23. nov. 2007 11.55Statsminister Anders Fogh Rasmussen har netop offentliggjort sin ministerliste.
Birthe Rønn Hornbech bliver integrationsminister og Troels Lund Poulsen miljøminister.
Derudover får Karen Jespersen et nyt superministerium, der får navnet Velfærdsministeriet. Det bliver et kombineret indenrigs-, familie- og socialministerium.
De øvrige ministre er gamle kendinge på nye poster.
Regeringsgrundlaget
Torsdag den 22 november præsenterede Bendt Bendtsen og Anders Fogh regeringsgrundlaget for den kommende regeringsperiode under navnet:
Mulighedernes samfund
Connie Hedegaard klimaminister
Lars Løkke Rasmussen bliver ny finansminister, Carina Christensen bliver ny transportminister og den tidligere transportminister Jacob Axel Nielsen skal være minister for sundhed og forebyggelse.
Miljøministeriet deles i to, således at Connie Hedegaard bliver klimaminister med ansvar for energi og det store klimatopmøde, som skal afholdes i København i 2009, mens Troels Lund Poulsen, som allerede nævnt, bliver miljøminister.
Birthe Rønn Hornbech også kirkeminister
Bertel Haarder fortsætter som undervisningsminister, men må til gengæld overlade kirkeministeriet til Birthe Rønn Hornbech, der også er ny integrationsminister.
Haarder får så til gengæld ministeriet for nordisk samarbejde.
De eneste ministre, der forlader regeringen, er Thor Pedersen og Rikke Hvilshøj. Thor Pedersen skal være formand for Folketinget, mens Rikke Hvilshøj allerede tidligere på ugen meldte ud, at hun ønskede at forlade Integrationsministeriet.
Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
-
Undervisningsminister og kirkeminister Bertel Haarder udnævnes til undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde.
-
Socialminister og minister for ligestilling Karen Jespersen udnævnes til velfærdsminister og minister for ligestilling.
-
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udnævnes til finansminister.
-
Miljøminister og minister for nordisk samarbejde Connie Hedegaard udnævnes til klima- og energiminister.
-
Minister for familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen udnævnes til transportminister.
-
Transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen udnævnes til minister for sundhed og forebyggelse.
-
Medlem af Folketinget Birthe Rønn Hornbech udnævnes til minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister.
-
Medlem af Folketinget Troels Lund Poulsen udnævnes til miljøminister.
Ministerrokaden betyder, at 11 ministre fortsætter som uændret, nemlig
-
Statsminister Anders Fogh Rasmussen.
-
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.
-
Udenrigsminister Per Stig Møller.
-
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
-
Justitsminister Lene Espersen.
-
Kulturminister Brian Mikkelsen.
-
Videnskabsminister Helge Sander.
-
Fødevareminister Eva Kjer Hansen.
-
Udviklingsminister Ulla Tørnæs.
-
Forsvarsminister Søren Gade.
-
Skatteminister Kristian Jensen.
De eneste ministre, der forlader regeringen, er Thor Pedersen og Rikke Hvilshøj.
Thor Pedersen skal være formand for Folketinget, mens Rikke Hvilshøj allerede tidligere på ugen meldte ud, at hun ønskede at forlade Integrationsministeriet.