V-kritik: Tørklædedebat er skadelig
18. maj 2008 06.44 Politik
Opdat.: 18. maj 2008 06.55Tørklædedebatten kan sætte integrationen ti år tilbage.
Det mener Venstres Eyvind Vesselbo, der også er kultursociolog og i en årrække har beskæftiget sig med integrations-emner, skriver Berlingske Tidende.
Sidste uges hidsige debat om integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs forsvar for dommere med tørklæde - og Dansk Folkepartis udmelding om at være anti-islamisk parti, har skabt en voldsom polarisering, siger Vesselbo ud fra devisen om, at Tryk avler modtryk.
- Nogle muslimer føler, at de bliver hængt ud, og at det danske samfund tager afstand fra dem, siger han til avisen.