Var advaret mod EU-direktiv

Regeringen var tydeligt advaret om, hvad det kunne betyde for dens udlændingepolitik, at den i 2003 støttede et EU-direktiv om "borgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område."

Advarslen om familiesammenføring står som noget af det første og fremhævet i det såkaldte grundnotat, som daværende integrationsminister Bertel Haarder (V) afleverede til Folketingets Europaudvalg til et møde i september 2003.

Tyndt og pinligt
I samme notat står der på linje seks i det indledende resumé, at det danske retsforbehold ikke gælder dette direktiv. Venstres udenrigsordfører Søren Pind har ellers rejst tvivl om, hvorvidt Danmark har afgivet suverænitet på udlændingeområdet på grund af netop retsforbeholdet.

Dansk Folkeparti og SF kalder det tyndt og pinligt, at regeringspartierne og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech nu lader som om, det var svært at opdage og forudse, hvad direktivet betød. Det blev behandlet hele tre gange i udvalget.

Tydeligt i direktivet
Morten Messerschmidt påpeger, at muligheden for at få ophold i EU for en ægtefælle fra et land uden for EU står meget tydeligt i direktivet, i artikel 7.

Der står, at retten til ophold "omfatter også familiemedlemmer til en unionsborger, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, når disse ledsager eller slutter sig til unionsborgeren i værtsmedlemsstaten." Sætningen er gentaget i grundnotatet til Europaudvalget.

Anne Grete Holmsgaard, SF's nuværende og daværende medlem af Europaudvalget mener, at regeringspartierne enten har "snorksovet i forhold til deres egen udlændingepolitik", eller også har regeringen forsøgt at lade som om direktivet ikke eksisterede. For at dække over det er den gået til angreb på EF-Domstolen i Luxembourg, mener hun.

- De har været klemt mellem immigrationspolitikken og ønsket om at være positiv i EU-sammenhæng, siger Holmsgaard. Hun kalder det en søforklaring, at konsekvenserne ikke var til at forudse.