preload loader
Justitsminister Brian Mikkelsen

Brian Mikkelsen vurderer, at den 37-årige tuneser fortsat er til fare for sikkerheden.

Foto: Kristian Juul Pedersen © Scanpix

 

Kilde: Ritzau

 

Justitsministeren: Tuneseren er farlig

19. nov. 2008 17.53 Indland Opdat.: 19. nov. 2008 18.20

Tuneseren er farlig, mener justitsminister Brian Mikkelsen fortsat om den 37-årige mand, som ifølge Højesteret blev sat i fængsel i et halvt år, uden at Politiets Efterretningstjeneste havde fremlagt ordentlige beviser.

Men trods nederlaget til PET i Højesteret  er justitsministeren sikker på, at manden er farlig.

- Jeg tager det for givet. For jeg kender sagen, og når PET vurderer, at en mand er til fare for statens sikkerhed, så er han til fare for statens sikkerhed, siger Brian Mikkelsen til Ritzau.

- Det er uholdbart, at vi har en tuneser gående rundt, som PET vurderer som værende til fare for statens sikkerhed. Derfor skal vi have et system, hvor man kan dømme folk og udvise folk, siger justitsministeren.

Kan ikke fremlægge alt
Justitsministeren forsvarer PET med, at den hemmelige tjeneste ikke kan fremlægge alt sit materiale. Det ville afsløre kilder og samarbejde med udenlandske tjenester.

Regeringspartneren Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti holder med justitsministeren, både når det gælder en særlig form for rettergang og beskyttelsen af PET.

- Selvfølgelig har de beviser, siger retsordfører Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Retsinstans indover
De Radikale vil have den mistænkte for en domstol for at få prøvet udvisningen. Socialdemokraterne taler også imod "skrivebordsudvisninger".

- Jeg efterlyser simpelthen, at man i fremtiden ikke kan blive administrativt dømt eller udvist - med mindre en eller anden retsinstans er inde over, siger udlændingeordfører Henrik Dam Kristensen.

SF er også med på en særlig form for domstol eller retssag.

- Jeg vil være meget lydhør over for, hvad der skal til, så PET kan fremlægge deres beviser. Vi skal have en egentlig domfældelse eller rensning af terrormistænkte, siger Astrid Krag, udlændingeordfører i SF.

Politiet kan også tage fejl
Selv om justitsminister Brian Mikkelsen har "100 procent tiltro" til PET, erkender han, at politiet også kan tage fejl.

- Ja, det kan de da godt. Men jeg er også sikker på, at de kun fremlægger en sag, hvor de er sikre. Det er jo et spørgsmål om at forhindre et terrorangreb mod det danske samfund, siger Brian Mikkelsen.

- Det er uholdbart, at vi har en tuneser gående rundt, som PET vurderer som værende til fare for statens sikkerhed. Derfor skal vi have et system, hvor man kan dømme folk og udvise folk, siger justitsministeren.

Clearet retssystem
Han forestiller sig for eksempel et clearet retssystem, som foregår på næsten samme måde, som hvis telefonaflytninger skal godkendes i retten, uden at den aflyttede kender til det. Der tegner sig et flertal i Folketinget for sådanne særlige domstole.

Han vil presse på at få gjort arbejdet færdigt omkring 1. februar i et udvalg, som arbejder med administrative udvisninger og tålt ophold. Den tilbageværende tuneser er på tålt ophold og kan ikke sendes ud, fordi han risikerer tortur i sit hjemland.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Tuneser sad fejlagtigt i fængsel

En af de to terrormistænkte tunesere har fejlagtigt siddet frihedsberøvet i otte måneder. Han vil nu søge om erstatning.

 

 

Minister vil gøre op med frit skolevalg

(05:00)

I de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere.

 

57-årig kvinde omkommet i brand

(02:42)

Voldsom brand på Nørrebro i København koster 57-årig kvinde ilvet.

 

Fredelig og frossen fredag

(05:42)

Fredagsvejret ser forholdsvist roligt ud. Her kan I se nogle vejrtal for denne morgen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.