Anders Fogh: Flot tale
20. jan. 2009 18.46 Politik
Opdat.: 20. jan. 2009 18.47Det var en flot indsættelses-tale, som USA's nye præsident Barack Obama holdt, roser statsminister Anders Fogh Rasmussen.
- Den var præget af de udfordringer, som USA og verden står over for, siger Fogh.
- Men den var også præget af Obamas dynamik. Han kan om nogen trække USA fremad i den situation, landet står i, tilføjer han.
Helt konkret understreger Anders Fogh, at Obama talte om terror som en fortsat trussel mod den vestlige verden.
- Der var en meget stærk markering i kampen mod terror. Han understregede, at han vil fortsætte kampen mod terror i verden, bemærker statsministeren.