preload loader
Inger Støjberg

Danmarks nye ligestillings- og beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, har skabt røre i både sit eget parti og Venstres søsterparti i Norge. Hendes støtte til Fremskrittspartiet undrer.

Foto: DR © DR

 

Skrevet af: 

 

Støjberg-støtte til Fremskrittspartiet skaber røre

17. apr. 2009 16.52 Politik

- Vi står skulder ved skulder med det norske Fremskridtsparti. Sådan lød det, da ligestillings- og beskæftigelsesminister Inger Støjberg - der dengang var Ventres politiske ordfører - for et par uger siden gav sin fulde opbakning til det norske Fremskridtsparti.

Siden har det summet med undren og kritik. Inger Støjbergs støtte til det voksende norske højrefløjs-parti skaber opmærksomhed både i hendes eget parti herhjemme og i lige så høj grad i søsterpartiet i Norge, der også hedder Venstre.

- Fremskrittspartiet er fremmedfjendsk og populistisk
Og der er god grund til de danske og norske Venstrefolks undren, for spørger man Venstre i Norge er Fremskrittspartiet ikke et liberalt parti. Tværtimod, siger kilder i partiets top i dag til Orientering. De kalder Fremskrittspartiet for fremmedfjendsk og populistisk.

Partiets hårde retorik mod indvandrere og muslimer er alt andet end frisindet og liberal, og partiets populisitiske kurs er anti-ideologisk, lyder det. Ifølge kilderne er Fremskrittspartiet faktisk det norske Venstres modpol.

Har danske Venstre fået nye venner?
Norske Venstre har endda afvist at lægge mandater til en regering, hvor Fremskrittspartiet deltager. - Og det gælder, selv hvis Fremskrittspartiet skulle få de 30 procent af stemmerne ved Stortingsvalget til september, som nogle meningsmålinger spår.

Inger Støjbergs støttetale til Fremskrittspartiet er derfor på dagsordenen når norske Venstres hovedbestyrelse mødes på torsdag. Her skal partiets top tage stiling til, om man vil bede Venstre i Danmark om en forklaring på Støjbergs støtte til Fremskrittspartiet. 

- Og om man skal spørge det danske støtteparti, om udmeldingerne er udtryk for, at danske Venstre har skiftet sine gamle norske venner ud med nye.

Send eller anbefal link

Hør mere

Du kan høre mere i dagens udgave af Orientering på P1 klokken 17:10 og 23:13

 

 

Forældre vil se på frit skolevalg

(10:53)

Undervisningsminister vil begræse det frie skolevalg for at mindske skævheden. Det er forældrenes organisation villige til at se på.

 

Drabssigtet fængslet i fire uger

(09:59)

Ved et lukket grundlovsforhør er den 39-årige mand, der er sigtet for drabet på en 46-årig pædagog, fængslet i fire uger.

 

Søvndal ked af Indien-situation

(08:38)

Udenrigsministeren beklager den aktuelle diplomatiske krise mellem Danmark og Indien. Men det har ikke kostet aftaler med danske virksomheder, siger han.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.