Fælles EU-regler om arbejdstid i skraldespanden

Trods overarbejde til ud på natten lykkedes det heller ikke i sidste forsøg for EU's medlemslande og Europaparlamentet at blive enige om et nyt sæt arbejdstidsregler i unionen.

Dermed ryger forslaget, som skulle sætte faste rammer for arbejdstiden og beskytte de europæiske arbejdstagere, i skraldespanden.

Storbritannien vil have 60 timers arbejdsuge
Striden har centreret sig om, hvorvidt det skal være muligt at lave nationale aftaler om en arbejdsuge på mere end 48 timer. Især Storbritannien insisterer på, at - der ligesom i dag - bør være en undtagelse, så man kan arbejde op mod 60 timer om ugen. Det har Europaparlamentet afvist.

- Det er helt klart et uheldigt politisk signal. Men på en eller anden måde har der været tale om pseudoforhandlinger, hvor Storbritannien fra starten har vidst, at de ikke ville flytte sig. Det har ikke været reelle forhandlinger, siger Socialdemokraternes medlem af EU-Parlamentet Ole Christensen (S), om sammenbruddet.

Danmark i EF-Domstolen, hvis vi siger nej til 60 timer
Omvendt langer det tjekkiske EU-formandskab ud efter EU-parlamentarikerne.

- Hvis parlamentet virkelig ønskede at forbedre beskyttelsen af medarbejdere, så skulle de have accepteret Rådets forslag, siger den tjekkiske vicepremierminister, Petr Necas.

Mens landene og parlamentet giver hinanden skylden for de resultatløse forhandlinger, så skaber sammenbruddet en uheldig situation for Danmark og flere andre EU-lande, som nu risikerer at blive slæbt en tur for EF-Domstolen, hvis de ikke også tager den omdiskuterede undtagelse i brug og åbner op for 60-timers arbejdsuger.

Tilkaldevagter tæller også
Tidligere domme ved domstolen har nemlig slået fast, at tilkaldevagter også skal regnes for arbejdstid. Og det betyder, at blandt andet danske læger arbejder over de tilladte 48 timer. EU-Kommissionen har ventet med at starte retssager, fordi det nu kasserede arbejdstidsforslag skulle fastsatte rammerne for dette område. Men uden nye regler er kommissionen tvunget til at gå videre med sagen, mener Venstres medlem af EU-Parlamentet, Anne E. Jensen.

- Det betyder, at Danmark er nødt til at handle. Enten må man ændre lægernes overenskomster med lov, eller også må man bruge undtagelsen. Og det er lige netop det, der bliver konsekvensen af det her: At undtagelsen breder sig, siger Venstres Anne E. Jensen.

Selvom forslaget nu er faldet, så har EU-Kommissionen muligheden for at starte helt forfra med et nyt lovforslag efter sommerens valg til EU-Parlamentet. Og EU's arbejdskommissær, Vladimir Spidla, åbner døren på klem for den mulighed.

- Jeg har sagt det mange gange før: Ingen løsning er ikke et godt resultat og sandsynligvis ikke en holdbar løsning, siger han.