preload loader
Bendt

Bendt Bendtsen går imod sine danske partifæller og siger nej til fuldt tyrkisk EU-medlemskab.

Foto: Kristian Juul Pedersen © Scanpix

 

Redigeret af: 

 

Bendtsen siger nej til fuldt tyrkisk EU-medlemskab

29. apr. 2009 07.51 Politik Opdat.: 29. apr. 2009 11.04

Den tidligere vice-statsminister og nuværende spidskandidat til Europa-Parlamentet for de konservative, Bendt Bendtsen, går imod sit partis linje og anbefaler, at Tyrkiet ikke får tilbudt et fuldt medlemskab af EU, skriver Jyllands-Posten.

Det er ikke mere end en måned siden, at hans partifælle udenrigsminister Per Stig Møller understregede, at de årelange forhandlinger mellem EU og Tyrkiet skal føre til fuldt tyrkisk medlemskab. Men det er Bendt Bendtsen nu uenig i.

- Man skal prøve at finde en mellemvej for Tyrkiet. Tyrkiet skal tilbydes et såkaldt privilegeret partnerskab, hvor landet skal tage del i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, siger han.

Tysk ide
Inspirationen til forslaget kommer fra de tyske konservative i CDU, der i deres valgprogram forud for Europa-Parlamentsvalget i juni skriver, at "et privilegeret partnerskab med EU er den rigtige løsning for Tyrkiet.

Det er processen omkring Anders Fogh Rasmussens udnævnelse til generalsekretær for Nato, der har fået Bendt Bendtsen til at foreslå den alternative mellemløsning for Tyrkiet.

Tyrkerne kæmpede indædt mod Foghs kandidatur, og det er sådan set fint nok, mener Bendt Bendtsen.

- Det, som var bekymrende, var Tyrkiets motiver bag modstanden mod Fogh - en modstand, der kan sammenfattes under ét ord: ytringsfrihed, siger han.

Rohde og Søvndal: Tyrkiet skal behandles som alle andre
Venstres spidskandidat, Jens Rohde, er enig i, at Tyrkiet næppe bliver klar til et EU-medlemskab lige foreløbigt. Men han mener, at man skal fastholde målet om et fuldt medlemskab.

- Hvis man fra starten smider håndklædet i ringen, får vi ikke forhandlet de kapitler, vi har interesse i - f.eks. partnerskab og samhandel, siger han.

SF's formand, Villy Søvndal, slår fast, at Tyrkiet skal vurderes lige som alle andre ansøgerlande.

- Jeg tror, at Bendtsen har haft et behov for at sige noget med en vis folkelig genklang, siger Villy Søvndal til Jyllands-Posten.

Socialdemokrater: Et udslag af populisme
S-spidskandidat Dan Jørgensen mener, at Bendtsens kursskifte på spørgsmålet om Tyrkiets EU-medlemskab handler om at fiske stemmer forud for valget den 7. juni.

- Det lugter en smule af populisme, når Bendt Bendtsen, der de sidste mange år har været ansvarlig for både De Konservatives og regeringens politik, pludselig vender på en tallerken, siger Dan Jørgensen.

Dan Jørgensen mener, at Bendt Bendtsens holdning kan skade de demokratiske kræfter i Tyrkiet.

  - Tyrkerne er på nuværende tidspunkt meget langt fra at leve op til de krav EU stiller. Derfor er det også en lidt hypotetisk diskussion. Vi vil ikke love tyrkerne medlemskab, men Bendt Bendtsen styrker de islamistiske kræfter og bremser reformerne i Tyrkiet, hvis han udelukker dem på forhånd, siger Dan Jørgensen.

Send eller anbefal link

 

Tusindvis af australiere evakueres

(13:55)

Tusindvis må evakueres, mens oversvømmelserne i Australien tager til. En kvinde er fundet død.

 

Igen gadekampe i Kairos gader

(14:52)

Der er atter optøjer i den egyptiske hovedstad. For fjerde dag i træk slås demonstranter og politi foran indenrigsministeriet.

 

Mette-Marit sad ved kaptajnen i flyet til Oslo

(14:08)

Det norske kronprinspar er landet sikkert i Oslo efter evakueringen af deres fly i København tidligere dag.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.