Helveg kalder Venstre-kritik skadelig
08. maj 2009 14.53 Politik
Opdat.: 08. maj 2009 14.57De Radikale langer hårdt ud efter Venstres nye politiske ordfører Peter Christensen, fordi han skælder ud på Rigsrevisionen, og beskylder medlemmerne for at være "enormt politiserende".
Det sker, fordi Rigsrevisionen i en ny beretning konkluderer, at privathospitalerne har haft for gunstige vilkår.
Skal kritisere
Kritikken af Rigsrevisionen får nestor og tidligere medlem af Folketingets præsidium, den radikale Niels Helveg Petersen, til at fare i flint.
- Rigsrevisionens opgave er at kritisere. Det er farligt og skadeligt, at et medlem af regeringen mistænkeliggør institutionen, som er en del af det parlamentariske system, siger Niels Helveg Petersen.