preload loader
muslim, indvandrer, integration

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har kæmpet for at få ændret EU's opholdsdirektiv. Men svaret er nej - der kommer kun en vejledning, der skal hindre misbrug.

© Colourbox.com

 

Skrevet af: 

 

Danmark får ikke ændret EU's opholdsdirektiv

02. jul. 2009 13.12 Politik Opdat.: 02. jul. 2009 13.54

EU's opholdsdirektiv bliver ikke ændret, selvom Danmark er utilfreds med det og hævder at have følgeskab af andre lande. Men en ny vejledning skal sikre mod misbrug.

Det er budskabet fra et pressemøde torsdag i Bruxelles, hvor EU's justitskommissær Jacques Barrot præsenterede den nye vejledning.

- Det er ikke nødvendigt at revidere direktivet, sagde kommissæren.

Dansk pres efter dom
Den danske regering har ellers siden sidste sommer presset på for at få direktivet ændret efter en opsigtsvækkende dom i EF-Domstolen i Luxemborg.

I den såkaldte Metock-dom åbnede domstolen, med henvisning til direktivet, for ægtefællesammenføring i et omfang, som de danske politikere troede umuligt, blandt andet på grund af det danske EU-forbehold overfor rets-samarbejdet.

Forståelse, men ikke mere
Efter pres fra Dansk Folkeparti har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech bearbejdet sine kolleger i EU's ministerråd og efter eget udsagn fundet forståelse hos flere lande.

Men tilsyneladende er forståelsen ikke hos så mange lande, at det har gjort indtryk på EU-kommissionen. Og den har eneret på at fremsætte forslag om ny lovgivning eller om ændringer.

Senest har Sverige, der er EU's formandsland fra 1. juli, gjort klart, at den svenske regering ikke vil arbejde for det danske ønske om en ændring.

Helt efter bogen
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech siger i en kommentar, at de danske udlændingeregler kører fuldstændigt efter bogen.

Birthe Rønn Hornbech vil nu "hurtigst muligt" diskutere retningslinjerne med forligspartierne og samtidigt bede om, at sagen atter tages op på ministerniveau i Bruxelles til september.

Direktivet og dommen

  • Europa-Parlamentet og Ministerrådet vedtog opholdsdirektiveti april 2004.
  • Det fastlægger blandt andet EU-borgeres ret til fri bevægelighed mellem og ophold i medlemsstaterne.
  • Desuden angiver det EU-borgeres rettigheder, når de opholder sig i et andet EU-land.

Artikel 7 i direktivet, siger:

  • Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end seks måneder, hvis den pågældende er lønmodtager, tjenestemodtager, selvstændig, selvforsørgende, studerende indskrevet ved anerkendt uddannelsesinstitution.
  • Opholdsretten gælder også familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, når de ledsager eller slutter sig til unionsborgeren.

  • Den 25. juli 2008 faldt den såkaldte Metock-dom ved EF-domstolen.
  • Dommen fastslår, at en udlænding fra et land uden for EU kan få tilladelse til familiesammenføring med en EU-borger ved hjælp af EU-borgerens ret til fri bevægelighed, også hvis udlændingen har opholdt sig ulovligt i EU.
  • Metock-dommen underminerer de stramme danske regler som eksempelvis tilknytningskravet og 24-årsreglen.
  • Danmark har uden held søgt at overbevise de øvrige EU-lande om, at direktivet skal ændres, så retten til familiesammenføring som minimum kræver lovligt ophold i et EU-land.

Send eller anbefal link

 

Grækenland indgår aftale om økonomien

9. feb. 2012 14:44Udland

Politiske ledere i Grækenland er blevet enige med EU og IMF om en aftale for økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde.

 

Tre børn alvorligt kvæstet i ulykke

(16:01)

Tre mindreårige børn og mindst én voksen er kvæstet efter trafikulykke i Hadsund.

 

LO og DA opsiger overenskomster

(15:50)

600.000 lønmodtageres overenskomster er i dag blevet opsagt af LO og DA. Dermed er vejen officielt banet for en storkonflikt senere på foråret, hvis parterne ikke får forhandlet nye overenskomster på plads.

 

Rytmisk musik vinder stort på musikhandlingsplanen

(15:42)

Dansk musik får 135,5 millioner offentlige støttekroner over de næste fire år. Langt over halvdelen af millionerne går til den rytmiske del.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.