preload loader
Vold, slagsmål

Det må højest tage 37 dage at behandle en grov voldssag, men det når domstolene sjældent. Tit må ofrene vente lang tid på, at gerningsmanden får sin dom.

Foto: DR © DR

 

Skrevet af: 

 

Voldsmænd venter længe på dom

30. okt. 2009 07.21 P3Nyheder Opdat.: 30. okt. 2009 08.17

Regeringens storstilede ambition om at få voldsmænd og voldtægtsforbrydere hurtigere dømt er ikke lykkedes.

I følge reglerne må det maksimalt tage 37 dage at behandle en grov voldssag - men det når domstolene sjældent.

Men kun i 44 procent af de grove voldssager når domstolene at fælde dom inden for fristen, skriver Berlingske Tidende.

Byretter er belastede
Når man bliver offer for en grov voldssag, kan det tage måneder inden voldsmanden får sin dom, og det ærgrer domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf.

- Vi ved godt, at det er meget vigtige sager, som det er vigtigt både for ofrene og samfundet at få hurtigt gennem retsvæsenet, siger han til P3 Nyheder.

De længe ventetider skyldes blandt andet, at finanskrisen har ført et stort antal foged og konkurssager med sig.

- Det har jo ikke noget direkte med voldssagerne at gøre, men i byretterne er det jo de samme ressourcer man trækker på, siger Adam Wolf.

Ro til domstolene
Fristen på 37 dage blev indført for 15 år siden, men man har ifølge Adam Wolf aldrig
nået at behandle mere end 60 procent af sagerne indenfor fristen.

Og skal kravene opfyldes, så det er nødvendigt med flere penge til domstolene, siger han til P3 Nyheder.

- Vi har behov for en flerårig løsning, hvor vi får ro på domstolenes økonomi og får et antal medarbejdere, så vi kan følge med.

Alt for kort tid
Men det er ikke domstolene, der ikke gør deres arbejde godt nok. Fristen på 37 dage ganske enkelt er for kort tid.

Det mener juraprofessor på Københavns Universitet, Eva Smith.

- Det er jo uheldigt at man har sat en tidsramme op, som man ikke kan overholde. Det har den konsekvens at det på offeret må virke meget underligt, hvis der går alt for lang tid, siger hun til P3 Nyheder.

Hun peger på at nogle af grundene til at sagerne kan trække i langdrag er, at det kan tage tid at finde en forsvarer og samle beviser i sagen.

Forlæng fristen
Hun mener ikke, at det går ud over retssikkerheden, når gerningsmændene må vente flere måneder på at komme for en dommer

- Det betyder jo ikke at voldsmanden går fri. Han kommer jo for retten, om der så går en måned eller tre. Jeg kan ikke se det gør den store forskel, siger Eva Smith

Men hun kan godt forstå at nogle ofre, må føle sig frustrerede.

- Det er uheldigt, at man stiller ofrene det i udsigt. Det ser ikke godt ud. Jeg synes, det vil være en god ide at forlænge fristen, når man rent faktisk ikke kan overholde den.

Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Vurderingssmæk til 34 italienske banker

(21:32)

Hele 34 italienske banker lider så meget, at de får nedvurderet deres kreditværdighed af Standard & Poor's

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.