preload loader
Thor Pedersen

Temperaturen er ikke steget i de sidste 10 år, siger Thor Pedersen.

 

Skrevet af: 

 

Folketingets formand i oprør mod klimadebat

04. dec. 2009 08.24 Politik Opdat.: 04. dec. 2009 09.01

Få dage før klimatopmødets start kritiserer Folketingets formand Thor Pedersen voldsomt den måde klimadebatten føres på.

- Problemet er, at mange går rundt og siger, at de klimaforandringer, vi ser, er en følge af menneskelig aktivitet. Det er en meget farlig påstand, siger Thor Pedersen i et interview til DR-Nyheder.

- Desværre oplever jeg, at forskerne siger, at vi har en teori - så går den over gaden og så siger politikerne: Vi ved. Hvem gider høre på en forsker, der siger, jeg har en teori, når der går en politiker rundt og siger: Jeg ved, siger Thor Pedersen.

I ti år er temperaturen ikke steget
Thor Pedersen peger også på, at i de sidste 10 år er temperaturen ikke steget.

- Jeg siger ikke, at de 10 år temperaturen er faldet eller stagneret i, er nok til at vurdere det. Men man skal bare sige det, man ved, siger Thor Pedersen.

- Man skal sige, at selv om vi troede i vores modeller, at temperaturen ville stige fra 1998 til 2008, så må vi konstatere: Den er ikke steget. Vi kan ikke forklare, at den ikke er steget, men vi tror stadig, at vi har et problem. Jeg beder bare om, at man fortæller det, man ved, siger Thor Pedersen.

OK med klimaaftale
Men Thor Pedersens kritik af debatten betyder ikke, at han er modstander af, at der i København laves en aftale, der mindsker presset på jordkloden.

- Det er en ufattelig udfordring, hvordan vi skaffer energi og fødevarer til den befolkningstilvækst, verden vil opleve, siger Thor Pedersen.

- Man skal få det håndslag, at nu vil vi alle sammen gøre alt muligt for at skabe gode levevilkår. Det har ikke noget med klimadebatten, hvor vi vil styre verdens temperaturer, at gøre. Det er sund fornuft, siger Folketingets formand.

 

Send eller anbefal link

 

Mand anholdt for tre skuddrab i Grønland

(16:09)

Politiet i Grønland har anholdt den formodede gerningsmand til drabet på tre personer nær Upernavik.

 

Ni anholdt ved stor bandeaktion

(16:29)

Mand fra bandemiljøet får et års fængsel for en oversavet pumpgun. Den blev fundet under en aktion på Sjælland

 

Efterlyst for drab har sat bil i Aarhus

(16:11)

Eftersøgt for drab er kørt til Den Gamle By i Aarhus, og nu er hans bil fundet. Politiet advarer atter folk imod selv at anholde ham.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.