preload loader
anholdte

Der er ros til politiet fra så forskellige partier som SF og DF.

Foto: Søren Bidstrup © Scanpix

 

Lagt på af: 

 

Bred politisk opbakning til politiet

14. dec. 2009 05.56 Politik

Retsordfører Karina Lorentzen fra SF udtrykker forståelse for, at politiet kan komme til at tage uskyldige med i en masseanholdelse.

- Politiet har en meget svær opgave. Når de spærrer en gade af, så vil der være nogle, som måske ikke har noget med det her at gøre, siger hun.

SF'eren hæfter sig ved, at politiet har erkendt, at det har ladet demonstranter sidde meget længe på den kolde asfalt, hvor nogle sad og frøs i flere timer. Det var "ikke hensigtsmæssigt", at de ikke fik lov at gå på toilettet, mener hun.

Vil have redegørelse
SF kræver, at justitsministeren kommer med en redegørelse for forløbet på et senere tidspunkt.

Selvom en række eksperter kritiserer, at politiet tilbageholdt 968 personer under lørdagens demonstration og efterfølgende kun sigtede fire af dem, roser justitsministeren politiets indsats.

- Det er på grund af politiets effektive indsats, at vi ikke har oplevet hærværk i Københavns gader, siger justitsminister Brian Mikkelsen.

Ifølge et vidne er nogle af de anholdte fra Hare Krishna-bevægelsen, som er kendt for at være yderst fredelige. I deres orange tøj er de lette at skelne fra militante aktivister, som i reglen foretrækker sort.

DF bakker op
Dansk Folkeparti bakker fuldt op om de mange præventive anholdelser og beskylder autonome for at kaste med brosten og affyre kanonslag. Partiet mener, at politiets nye beføjelser i den såkaldte lømmelpakke har æren for, at Amager ikke er ødelagt.

Derimod er den borgerlige tænketank Cepos er bekymret for forsamlingsfriheden.

- Man giver politiet meget brede muligheder for at skride ind. Man sætter hensynet til politiets effektive arbejde over hensynet til forsamlingsfriheden, kan man sige, lyder det fra chefjurist Jacob Mchangama til Jyllands-Posten.


Per Clausen kalder SF pinlige
Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen, kalder det pinligt, at SF ikke tager klart afstand fra politiets urimelige præventive anholdelser af folk, der intet ulovligt har foretaget sig.

- Det er vigtigt både at tage afstand fra vold og hærværk og politistatsmetoder, siger Per Clausen i en pressemeddelelse.

De Radikales retsordfører er heller ikke tilfreds med politiets fremfærd.

- Regeringen har med lømmelpakken gjort det nemt for politiet at frihedsberøve mennesker præventivt. Altså før de overhovedet har gjort noget. Det var vi voldsomt imod dengang, og det er vi stadig, siger Lone Dybkjær.

Send eller anbefal link

 

Mand anholdt for tre skuddrab i Grønland

(16:09)

Politiet i Grønland har anholdt den formodede gerningsmand til drabet på tre personer nær Upernavik.

 

Efterlyst for drab har sat bil i Aarhus

(16:11)

Eftersøgt for drab er kørt til Den Gamle By i Aarhus, og nu er hans bil fundet. Politiet advarer atter folk imod selv at anholde ham.

 

Rejsedirektør: SAS' dage er talte

(15:12)

SAS går enten konkurs eller bliver opkøbt inden for et år, mener administrerende direktør for Travelmarket.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.