preload loader
DR

Kulturministeren støtter nu Venstres forslag om, at DRs bestyrelse skal være bestå af professionelle fagfolk.

Foto: Jonas Klinkvort Laursen

 

Minister ønsker professionel DR-bestyrelse

06. jan. 2010 09.54 Politik Opdat.: 06. jan. 2010 10.18

DRs bestyrelse skal bestå af professionelle fagfolk og ikke af personer udpeget af de politiske partier på Christiansborg.

Forslaget blev fremsat af Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby lige før jul og støttet af De Konservative. Nu erklærer kulturminister Carina Christensen sig også enig forud for forhandlingerne om et kommende medieforlig.

- Det vil kunne sikre en stærk kompetence i bestyrelsen, der kan matche de udfordringer, medievirksomheden står over for, lyder det fra Carina Christensen, der dog adspurgt forklarer, at hun ikke har noget at kritisere den nuværende bestyrelse for.

Ikke generet af holdninger
- Men vi ønsker generelt professionelle bestyrelser i kulturens verden, siger hun.

Ellen Trane Nørby begrundede sit forslag med, at medlemmer af bestyrelsen særligt fra Dansk Folkeparti fra tid til anden har luftet deres kritik af DR offentligt.

- Det generer ikke mig, at bestyrelsesmedlemmerne giver udtryk for deres holdninger, siger Carina Christensen.

Men på trods af, at begge regeringspartier altså går ind for en professionel DR-bestyrelse med økonomisk og mediemæssig ekspertise, tror kulturministeren ikke meget på idéen, for hverken DF, S eller SF bakker op.

Debat er sundhedstegn
- DR er hele statens medieorgan, og vi sikrer altså bedst den folkelige forankring ved, at vi folkevalgte udpeger bestyrelsen. Og jeg ser det som et sundhedstegn, at bestyrelsesmedlemmer blander sig i debatten om DR, siger Dansk Folkepartis medieordfører, Karin Nødgaard.

Hendes socialdemokratiske kollega Mogens Jensen henviser også til den folkelige repræsentation i DR som hovedargument:

- Jeg er mere tryg ved, at partierne udpeger DR-bestyrelsen end at det er kulturministeren. Og så er DR ikke en kommerciel virksomhed som andre virksomheder, siger han.

Holger K. Nielsen fra SF henviser til den tidligere TV2-bestyrelse som eksempel på, at en "såkaldt professionel bestyrelse" ikke nødvendigvis er ideel:

- Den så jo passivt til, mens TV2 blev kørt ned, siger SF's medieordfører.

Send eller anbefal link

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Dansk film på charmetur i Berlin

(15:49)

Over 200 danske filmfolk er til finalen, der åbnede i går. Målet er endnu engang at få Danmark placeret på det internationale filmkort.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.