preload loader
Birthe Rønn Hornbech

Foto: Linda Henriksen © Scanpix

 

Redigeret af: 

 

Rønn: Forældre bruger asylbørn som skjold

11. jan. 2010 09.42 Politik Opdat.: 11. jan. 2010 09.59

En undersøgelse, der påviser, at 20 ud af 21 afviste irakiske asylbørn er psykisk syge, får ikke integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at ryste på hånden: Familierne skal sendes hjem til Irak, siger Birthe Rønn.

- Det er forfærdeligt for børnene, men det er forældrenes ansvar. De har fået at vide, at de skal udsendes. Jeg kan kun appellere til forældrene, at de rejser hjem, inden politiet henter dem, siger Birthe Rønn Hornbech.

Minister i samråd
Undersøgelsens konklusioner får nu, ifølge Berlingske Tidende, Enhedslisten til at hasteindkalde integrationsminister Birthe Rønn i samråd. Men ministeren selv siger til Ritzau, at hun ikke er overrasket over konklusionerne i undersøgelsen.

- Den usikkerhed forældrene skaber, belaster selvfølgelig børnene. Derfor er det synd for børnene, men det ændrer ikke forældrenes ansvar.

På spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsen giver anledning til at forbedre forholdene for afviste asylansøgere, mens de er i Danmark, siger Birthe Rønn Hornbech:

- Jeg må indrømme, jeg føler mig snydt af de forældre. Jeg gav dem bedre forhold, så snart jeg blev minister, men hvis de benytter det til yderligere pression over for mig, så må jeg jo genoverveje, om det var forkert at give dem bedre forhold. De har haft tid til at besinde sig, de har set, at andre er blevet sendt hjem og de udnytter situationen. Det, synes jeg, er forkasteligt.

Hun erkender, at børnene bliver tabere.

- Det er ikke en hårdknude efter reglerne. Det er noget forældrene har skabt. Reglerne er klare. Forældrene skaber en situation, hvor de åbenbart vil bruge deres børn som skjold, og det må jeg tage afstand fra, siger Birthe Rønn Hornbech.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Danske Bank: overskud på 4,2 milliarder

9. feb. 2012 08:04Penge

Peter Straarup afleverer et overskud på 4,2 milliarder kroner i sit sidste regnskab fra Danske Bank.

 

Politiet bekræfter drab: Mistænkt er kendt under andre navne

(08:28)

Politiet mistænker den efterlyste Kristian Heilmann for at have slået 46-årig pædagog ihjel.

 

Kvinde nægter at have forfulgt Kandis-Johnny

(08:32)

- Jeg har aldrig skrevet til Johnny Hansen. Hverken på Facebook eller breve.

 

Danske Bank skærer 2000 ansatte væk

(08:29)

Trods overskud på 2011-regnskabet skærer Danske Bank i antallet af medarbejdere.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.