preload loader
Bertel Haarder

Statsrevisorerne godkender Bertel Haarders håndtering af projektet med at indføre nationale skoletest, men kalder tre års forsinkelse for "utilfredsstillende".

 

Skrevet af: Ritzau

 

Bertel Haarder får løftet pegefinger

20. jan. 2010 18.57 Politik

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) får et beskedent rap over nallerne af statsrevisorerne for dårlig forberedelse af projektet med at indføre nationale test i folkeskolerne.

Han var alt for optimistisk med tiden og økonomien i forhold til opgavens omfang, lyder det.

- Når vi iværksætter det i februar 2010, så er det med 2-3 års forsinkelse, påpeger formand for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).

- Man kunne også godt have forsøgt at opstille et mere et mere velfunderet økonomisk grundlag, siger han.

Godkender overordnet håndteringen
Baggrunden er en rapport fra Rigsrevisionen, som overordnet godkender Bertel Haarders håndtering af projektet.

Undervisningsministeriets planlægning og forberedelse kunne dog have været "mere fyldestgørende", de økonomiske rammer "hvilede på et usikkert grundlag", og "tidsplanen var meget stram, og ministeriet tilrettelagde ikke projektet under hensyn til, at markedet af egnede leverandører var begrænset".

- Resultatet er, at hele folkeskolen blev kastet ud i et eksperiment, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, til Altinget.dk.

Hun mener - med henvisning til rapporten -, at Foghs kontraktpolitik er grunden til hastværket.

- Ministeriet følte sig forpligtet af regeringsgrundlaget og af ændringerne til folkeskoleloven fra foråret 2006, hvoraf det fremgik, at der skulle gennemføres obligatoriske test i maj 2007, skriver Rigsrevisionen i sin rapport.

Bertel Haarder selv er bare glad for rapportens generelle godkendelse af projektet.

- Der er også kritikpunkter, blandt andet at forberedelsen kunne have været mere fyldestgørende. Det tager jeg til efterretning, siger Bertel Haarder.

Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

(23:20)

Rigsrevisionen har flere gange sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.