preload loader

De Radikale vil stemme ja til et lovforslag, der reelt betyder lukkelovens død i 2012, mens S-SF er imod. Det betyder, at en S-ledet regering må opgive at redde lukkeloven, selvom den kommer til magten i 2011.

 

Skrevet af: 

 

Radikale: Ok at droppe lukkeloven

22. jan. 2010 11.57 Politik Opdat.: 22. jan. 2010 12.57

De Radikale vil stemme ja til et lovforslag, der reelt betyder lukkelovens død, mens Socialdemokrater og SF siger nej.

Det betyder, at en S-ledet regering efter et valg må opgive at redde lukkeloven, fordi S-SF og Radikale ser forskelligt på sagen.

Den radikale udmelding kom fredag, da Folketinget førstebehandlede et lovforslag fra erhvervsminister Lene Espersen om "liberalisering" af lukkeloven.

Skrotning fra 2012
Det indebærer, at lukkeloven bliver lempet fra den 1. juli i år, og at den reelt bliver skrottet fra 1. oktober 2012.

Kun på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag efter klokken 15 skal butikkerne holde lukket.

R: Hensyn til udkantsområder
Under debatten erklærede den Radikale ordfører Morten Østergaard, at hans parti vil stemme ja til begge faser.

Men han efterlyste særlige muligheder for, at butikker kan overleve i udkantsområderne, for eksempel ved at give dem offentlige opgaver.

Glæde hos regeringen
Erhvervsminister Lene Espersen glædede sig over det Radikale ja, som betyder en bred opbakning bag lukkelovens afskaffelse.

Hun var også enig med R i, at det skal tænkes kreativt, når det gælder de truede butikker i udkantområderne.

SF: Lempelse skal stå ved magt
SF's ordfører Pia Olsen Dyhr erklærede undervejs, at oppositionen, "når vi kommer til regeringsmagten i 2011", ikke vil rulle lovgivningen om lukkeloven tilbage igen.

Det sagde hun for at sikre erhvervslivet ro, erklærede hun.

Overfor DR Nyheder præciserer hun imidlertid, at løftet kun gælder fase 1, lempelsen pr. 1. juli 2010.

- Men lukkelovens død skal aflyses
Hensigten er imidlertid stadig at aflyse lovgivningens fase 2, lukkelovens reelle afskaffelse i 2012, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun kommenterer ikke, hvordan det skal ske, når de Radikale nu stemmer ja til lukkelovens død, mens S-SF er imod.

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.