Dom tvinger Danmark til at slette dna-profiler

Samtidig med at dna spiller en stadig vigtigere rolle i politiets efterforskning, tvinges politikerne nu til at gennemføre en lov, der sætter grænser for, hvor længe materialet må gemmes.

Folketinget førstebehandler tirsdag et lovforslag, som vil gøre det ulovligt at gemme dna fra personer, der ikke er blevet kendt skyldige ved en domstol i de sidste 10 år. Og dømtes dna og fingeraftryksoplysninger skal slettes efter en nærmere angivet periode efter frifindelse.

DF: Register skal udvides
Baggrunden er en dom fra december 2008, hvor Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg dømte Storbritannien for at opbevare borgernes fingeraftryk og dna-oplysninger i for lang tid.

Derfor har justitsministeriet orienteret Folketingets retsudvalg om, at Danmark bliver nødt til at ændre praksis.

Og det møder kritik fra Dansk Folkeparti.

- Vi kan ikke støtte det her forslag. Vi har brug for, at politiet får flere personer i dna-registret, både af hensyn til personerne selv, der kan renses for mistanke, men også af hensyn til politiets opklaringsarbejde i de her alvorlige sager, siger partiets retsordfører, Peter Skaarup.

K: Vi må rette ind
I øjeblikket bliver borgernes dna-profil og fingeraftryk først slettet, når de fylder 80 år. Det gælder, uanset om borgeren er blevet dømt eller frikendt.

Det bekymrer Konservatives retsordfører Tom Behnke, at profilerne ikke vil kunne gemmes i længere tid. Men vi bliver nødt til at rette os efter Menneskerettighedsdomstolen, mener han.

- Den lov, vi har nu, stemte jeg selv for i sin tid. Og der er fældet rigtig mange kriminelle, fordi vi har de dna-profiler. Men nu bliver vi nødt til at reducere det, så vi kun kan opbevare profilerne i 10 år - det må vi bare rette ind efter, siger han.

Hos Institut for Menneskerettigheder er man glad for, at Danmark retter ind efter dommen.

- Det er positivt, at Justitsministeriet nu er kommet til samme konklusion, som Institut for Menneskerettigheder nåede frem til i december 2008, og at ministeriet er opmærksomt på, at dommens generelle bemærkninger også har relevans for respekten for privatlivet for borgere i Danmark, siger souschef Christoffer Badse.