Seks meters sprøjtefri zone redder dyr

Naturen i landbrugslandet er nu så presset, at regeringen vil etablere små åndehuller ved markerne. Landbruget skal have penge for ikke at sprøjte eller gøde i en smal bufferzone.

- Jeg arbejder med at etablere en flora-faunaordning, der vil kunne give støtte til sprøjte- og gødningsfri naturstriber i udkanten af den dyrkede mark på mellem fem og 10 meters bredde, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen til Politiken.

Bliver billigere end antaget
Ministerens initiativ kommer efter et forsøg med bufferzoner på seks meter, der har vist gode resultater:

- Væk med sprøjtning og gødning i begrænsede områder, og frem kommer vilde planter, der danner fødegrundlag for sommerfugle, humlebier og fugle. En kæmpe gevinst for naturen, siger professor Peter Esbjerg fra Københavns Universitets Institut for Jordbrug og Økologi, der har lavet rapporten.

Forskerne har undersøgt bufferzoner på fire, seks, 12 og 24 meter.

Det overraskede dem, at det meste af gevinsten med hensyn til at give plads til flere arter - kom allerede ved de smalle zoner på seks meter. Dermed bliver det langt billigere at genoprette naturen, end man hidtil har troet.

Hjælper sommerfugle, fugle og harer
Det er især dagsommerfugle, der vil få glæde af bufferzonerne, men det kan også hjælpe større dyr som haren, hvor bestanden er blevet reduceret til en fjerdedel på blot 40 år.

Zonerne vil også gavne viben, agerhønen og andre fugle, der har oplevet markant tilbagegang de seneste årtier.

Peter Esbjerg påpeger, at de sprøjte- og gødefri zoner kan skabe korridorer mellem naturområderne og give naturen i agerlandet et endnu større løft, hvis de stykkes sammen i lange bånd langs markerne og får lov at ligge i længere tid.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker derfor, at støtteordningerne gøres varige og obligatoriske.

- Landbruget søger kun i meget begrænset omfang tilskud fra frivillige ordninger. De frivillige og midlertidige ordninger, som er afprøvet med brak og sprøjtefri og dyrkningsfri randzoner ved vandløb og søer, har spillet fallit, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.