preload loader
Karen Hækkerup

Det er vigtigt, at folkene i den nye undersøgelse omkring Blekingegadebanden får frie hænder, siger Karen Hækkerup, Socialdemokratiets retsordfører. Ellers risikerer vi bare en ny, ubrugelig undersøgelse.

© DR

 

Kilde: Ritzau

 

Politikere ser frem til ny undersøgelse

03. feb. 2010 10.55 Politik

Nu kommer endelig den længe ventede undersøgelse af Blekingegadebanden og om politiets arbejde med at afsløre den.

Undersøgelsen skal en gang for alle afdække, om Politiets Efterretningstjeneste (PET) kunne have stoppet banden, inden den i 1988 dræbte den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen under et røveri i Købmagergade i København.

Skal helt til bunds
Den tidligere efterforskningsleder af Blekingegadebanden Jørn Moos, som har anklaget PET for at have saboteret efterforskningen, er da også tilfreds med, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) har bøjet sig for et flertal uden om VK-regeringen.

- Det er rigtig godt og vigtigt, at vi nu får kigget på tingene. Det bliver helt afgørende, at man kommer helt til bunds og får fremlagt alle dokumenterne og snakket med alle de mennesker, som var indblandet i sagen dengang, siger Jørn Moos.

Massiv kritik
Justitsministerens beslutning kommer efter massiv kritik af PET-kommissionens beretning, der frifandt PET og Justitsministeriet for manglende hjælp til kriminalpolitiets forsøg på at opklare en stribe af bandens forbrydelser op gennem 1980'erne.

- Undersøgelseskommissionen skal afdække, om centrale myndigheder som for eksempel PET og Justitsministeriet har modvirket opklaringen og strafforfølgningen af strafbare forhold, der er forbundet med Blekingegadebanden, siger Brian Mikkelsen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

S: Vigtigt med frie hænder
Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, understreger, at opgaven nu bliver at sikre, at rammerne for undersøgelsen - det såkaldte kommissorium - bliver så åbent som muligt.

- Det skal have frie hænder, så hvis man falder over noget, så kan man også undersøge det. Ellers risikerer vi bare atter at ende med et ubrugeligt resultat, siger Karen Hækkerup.

SAP skal undersøges nærmere
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten vil blandt andet også have afklaret, om det trotskistiske Socialistisk Arbejder Parti (SAP) i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne ikke blot overvejede en befrielsesaktion af Blekingegadebanden, men også stod bag indsmuglingen af 175 personer.

Og i givet fald vil partierne vide, hvorfor PET heller ikke i dette tilfælde fortalte politiet om de kriminelle handlinger.

SF: Ikke for snævert
- Justitsministeren vil prøve at gøre undersøgelsen så snæver som muligt, og vores opgave er at gøre den så bred som muligt, siger SF's Anne Baastrup, næstformand for Folketingets retsudvalg.

-  Og så skal vi sikre, at den kommer til arbejde hurtigt. Det må ikke blive en ny, langsommelig kommission, hvor folk risikerer sanktioner, når de vidner.

Venstre: Der skal være behov
Selv om Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, er "positiv" over for en ny Blekingegadeundersøgelse, så understreger han, at politikerne skal være sikre på, at der virkelig også er behov for en sådan undersøgelse. Og det gælder også ønsket om at inddrage andre grupper i undersøgelsen.

- Man skal huske på, at når man sætter en undersøgelse i gang, går der lang tid, før resultatet foreligger, og det koster mange ressourcer. Efter PET-kommissionens beretning må man jo også konstatere, at der ikke har rejst sig en storm af krav om nye undersøgelser, siger Kim Andersen.

Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

(23:20)

Rigsrevisionen har flere gange sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.