Dansk modstand kan ikke holde kødklister tilbage
05. feb. 2010 13.28 PolitikEt dansk flertal mod brugen af stoffet thrombin i kød er langt fra en garanti for, at forbrugerne slipper for sammensat kød i kølediskene.
For den endelige beslutning skal tages i EU, og her tyder alt på, at et flertal er parat til at tillade det omdiskuterede kødklister.
Danmark i undertal
Thrombin kan bruges til at klistre selv små stykker kød sammen til eksempelvis bøffer, uden at nogen kan se forskel.
På mandag mødes embedsmænd i Bruxelles for at træffe beslutning om det forslag, Kommissionen har udarbejdet. Den danske embedsmand tropper op med et nej fra regeringen, men han er sandsynligvis i mindretal.
- Hvis de andre lande stemmer i overensstemmelse med de forhåndsoplysninger, vi har, så er det sandsynligt, at det bliver vedtaget, siger Knud Østergaard, der er Fødevarestyrelsens ekspert i EU-procedurer.
Vedtagelse kræver stort flertal
Efter mødet vil Kommissionen sætte forslaget til afstemning, hvor landene har forskellig stemmevægt.
- Der er i alt 345 stemmer, og Danmark har syv. I EU-systemet er det sådan, at et forslag er vedtaget, hvis der er 255 stemmer for det. Det vil siger, at der skal være 90, før man kan lave et blokerende mindretal, fortæller Knud Østergaard.
Fakta om thrombin
-
Thrombin er et enzym, der findes i blandt andet okse- og svineblod. Det er med i den proces, der får blodet til at koagulere - det vil sige størkne.
-
Ifølge Fødevarestyrelsen er thrombin ikke sundhedsskadeligt.
-
Et EU-forslag vil gøre det tilladt at bruge thrombin som tilsætningsstof i dansk kød, hvis et flertal blandt EU-landene godkender forslaget.
-
Enzymet thrombin kan i fødevareproduktion anvendes som et bindemiddel der kan bruges til at sætte kødstykker sammen med. Fødevareproducenter vil dermed f.eks. bedre kunne udnytte kødstykker, der er tilbage fra udskæringer af større stykker, til andet end hakket kød.
-
Forslaget er ledsaget af et krav om, at kødets emballage skal være mærket med oplysningen om, at kødet er blevet sat sammen med denne metode.
Kilde: Fødevarestyrelsen