preload loader

Dr. dk fulgte Lars Løkke Rasmussens pressemøde fra kl. 11:15, og her kan du se eller gense hele pressemødet

 

Skrevet af: 

 

Byge af spørgsmål til Løkke

09. feb. 2010 09.57 Politik Opdat.: 09. feb. 2010 12.05

Hvordan forklarer statsministeren sin ferie i uge 5? Hvordan reagerer han på de dårlige meningsmålinger? Og hvorfor har regeringen udskudt den økonomiske skadesrapport, som EU skal have på grund af det store underskud på statsbudgettet? DR Nyheder har dækket statsministerens pressemøde live her på siden.

12:04:
Pressemødet slutter.

12:03: - Nu er jeg nødt til at være tro mod min egen logik: At man skal kende problemernes omfang, før man finder en løsning på dem, svarer Lars Løkke på spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil komme med bud på, hvordan problemer i økonomien skal løses, samtidig med at konvergensrapporten kommer.

12:01: - Det skal jeg ikke kunne sige. Min datter har i en anden sammenhæng forvredet sit knæ, siger Lars Løkke Rasmussen som svar på spørgsmål om, hvorfor ambassaderne troede, aflyst møde handlede om datterens fod.

12:00: - Hvis man forsøger at tørre ansvaret af på os i alle sammenhænge, bliver vi også nødt til at tage det, siger statsministeren og kalder det kommunale selvstyre "en blivende og vigtig værdi".

11:59: - Det er jeg grundlæggende ked af, jeg ville godt have, at vi havde 98 Venstre-borgmestre, siger Løkke om det røde flertal i kommunerne.

11:57: Løkke om sit syn på socialdemokraten Jan Trøjborg, der ser ud til at blive formand for Kommunernes Landsforening: - Det er min bestemte vurdering, at han vil være kapabel til at løfte det job.

11:53: Løkke konstaterer, at kommunerne stadig har et stykke arbejde at gøre for at hente stordriftsfordele hjem. Han sammenligner det med, når to skal flytte sammen.

11:51: - Du er lidt bister engang imellem, det har jeg bemærket, siger Jan Kjærgaard fra Ekstra Bladet og spørger, om Løkke har søvnproblemer. Statsministeren griner, men afviser.
- Hvis jeg skal give dig et godt råd, skal det være, at Ekstra Bladet skal købe en større megafon, siger han - og hentyder til at Kjærgaard mandag var forbi statsministerboligen Marienborg for at råbe statsministeren op. 

11:49: - Der er mange ting i det landskab. Jeg kan konstatere, at det er lidt op ad bakke i øjeblikket, siger Lars Løkke Rasmussen om samarbejdet mellem Venstre og Konservative.

11:47: - Jeg oplever ikke, at presset på den post, jeg har nu, afviger synderligt fra, hvad jeg har været vant til, siger Løkke om rollen som statsminister.

11:46: - Fribilletternes tid er forbi, siger Løkke, der mener, at oppositionen også bliver nødt til at forholde sig til, hvordan der kan rettes op på dansk økonomi.

11:44: - Mig bekendt har min datter ikke forstuvet nogen fod. Af personlige årsager, som er et mellemværende mellem mig og min familie, traf jeg den beslutning, siger Løkke om aflysningen af mødet med ambassadører. Nyt møde finder sted i april.

11:43: - Jeg er også familiefar og insisterer på retten til at være det, siger statsministeren som kommentar til, at han aflyste ambassadørmøde og tog barnets første sygedag. Han forklarer, at far-opgaven - modsat statsministerrollen - varer hele livet.

11:42: - Jeg er jo, som jeg er. Og jeg er ikke amatørskuespiller og slet ikke professionel skuespiller, siger statsministeren som svar på spørgsmål om, hvorvidt han har en "sur facon". Løkke tilføjer, at han godt kan bære følelserne uden på tøjet.

11:38: - Jeg har ikke nogen oplevelse af, at jeg er blevet angrebet, siger Løkke om presseomtale, mens han var væk. Han har særligt lyttet til et råd om, at han skal tage ud og tale med danskerne:
- Det var også derfor, at jeg var til hundeudstilling i Fredericia forrige søndag, siger han med ironi i stemmen.

11:37: Statsministeren fortryder ikke sine dage på Tenerife:
- De fire rejsedage, jeg havde i sidste uge, er jo ikke sådan nogle hovsa-dage, der opstod. Det er noget, vi har planlagt efter i lang tid. Der er ikke nogen møder, der er blevet aflyst, siger han.

11:35: Statsministeren siger, at han har læst alle de råd, han har fået, og at han reagerer på det, han kan bruge til noget.

11:34: Statsministeren afviser, at han har planer om en regeringsrokade: - Nej, det har jeg egentlig ikke. Jeg tror, det er vigtigt, at man tager ting i den rigtige rækkefølge, og politik handler om politik.

11:31: Lars Løkke Rasmussen fortæller, at hans børn har haft lektier med på Tenerife.

11:29: - Det er i orden, at ansvarsfulde forældre på en ansvarsfuld måde og i dialog med deres børns skoler tager ansvarsfulde beslutninger, siger Løkke om, at han har ladet sine børn holde fra fra skolen uden for ferien.

11:28: - Jeg er i live. Jeg føler mig ikke myrdet, siger statsministeren, der er uenig i, at han - som Venstres næstformand Kristian Jensen siger - har været udsat for karaktermord.

11:26: Løkke svarer på TV2's spørgsmål om, hvordan modgangen skal vendes til fremgang: 
- Ved at passe mit arbejde. Almindeligvis passer jeg mit arbejde, og det har jeg tænkt mig at blive ved med,siger han.

11:25: Sidst i denne uge eller først i næste uge fremlægger regeringen konvergensprogrammet for dansk økonomi, siger Løkke.

11:23: - Det, der er afgørende for mig og for regeringen nu, er at nå op på næste bakketop, siger Løkke. Og bakketoppen, det er regeringens konvergensrapport, der beskriver den økonomiske situation, Danmark er i.

11:22: Løkke beskriver, hvordan bakker op og ned kendetegner både cykling og det politiske landskab. - Man er nødt til at holde sin egen kadence. Sit eget tråd, siger han.

11:19: Løkke glæder sig over, at 80 lande har meldt ind med reduktionsmål efter klimatopmødet.

11:17: Løkke bebuder nye forslag på sundhedsområdet.

11:16: Løkke: - Hvor er det rart at se, at der er mange. Jeg tror, det er en slags rekord, vi har i dag. Pressemødet skal slutte klokken 12, siger han.

 

Send eller anbefal link

 

Hackere bryder NemID-sikkerhed

(12:32)

Hackere har i otte tilfælde fået adgang til netbankkonti i Danske Bank og brudt NemID-sikkerheden undervejs.

 

Klare regler for hjemløse udlændinge

(12:32)

Det skal være lettere at finde ud af, om hjemløse udlændinge kan få lov til at blive, eller om de skal hjem.

 

Såret demonstrant er årets bedste billede

(12:14)

Et foto fra det arabiske forår vinder prisen for årets pressebillede i konkurrencen World Press Photo.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.