Claus Hjort skal finde 24 mia. på tre år og bagefter endnu mere
24. feb. 2010 13.34 En tættekam skal i brug i hvert enkelt ministerium og hver enkelt kommune for at skaffe bedre balance i de offentlige regnskaber.
Det var budskabet fra finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han tidligere i dag præsenterede sin gennemgang af statens økonomi det såkaldte konvergensprogram. Programmet viser, hvordan økonomien har det, hvordan vi står i forhold til EU's regler for staternes økonomi, og om den danske velfærdsstat er langtidsholdbar.
- Der er vendt op og ned på vores økonomiske virkelighed. Balancen mellem indtægter og udgifter er rykket markant, siger Claus Hjort Frederiksen, som i år lægger navn til et underskud i staten på 95 milliarder kroner.
Krav fra EU
Uanset at Danmark ikke med i den fælles mønt euroen, så skal Danmark opfylde konkrete EU-krav. Det offentliges gæld må ikke fylde for meget i forhold til samfundets samlede økonomi - og den regel overtræder Danmark.
Derfor skal statens finanser forbedres med 24 milliarder kroner de næste tre år enten ved besparelser eller højere indtægter. Altså i årene 2011-2013.
Og det stopper ikke dér. For regeringen har også selv en plan for at gøre dansk økonomi langtidsholdbar, som betyder at der også skal findes penge i 2014. Cirka samme beløb som i årene før, altså syv-otte milliarder kroner.
Til sammen skal der skaffes 31 milliarder kroner ekstra i kassen på fire år.
Vent og se
Claus Hjort Frederiksen er til gengæld sparsommelig med konkrete forslag til, hvordan pengene skal skaffes. Det vil fremgå, når der forhandles om kommunernes økonomi i juni, og når forslaget til finanslov fremlægges i august.
Men finansministeren bruger helt konsekvent ikke ordet "besparelser"
- Det offentlige forbrug skal holdes i ro, og det leverer altså rent faktisk en pæn del af den konsolidering, vi skal igennem de kommende år, siger Claus Hjort Frederiksen, og tilføjer:
- Selv om udgifterne holdes i ro, så reguleres de lige som priser og lønninger.
Til gengæld skal der spares på nogle områder, hver gang udgifterne vokser på andre områder.
EU's konvergenskriterier
I ØMU-sammenhæng betyder konvergens, at de lande, der er godkendt til euroen, skal have nogenlunde lige sund økonomi. De skal derfor opfylde en række konvergenskriterier:
-
Budgetunderskuddet i et land må højst være tre pct. af bruttonationalproduktet (BNP).
-
Den offentlige gæld må højst være 60 pct. af BNP eller i det mindste bevæge sig ned mod målet med en passende fart.
-
En ØMU-kandidats valuta skal i mindst to år inden optagelsen have overholdt de normale udsvingsmarginer i EUs valutamekanisme.
-
Der skal herske stabile prisforhold, hvilket betyder, at prisstigningerne ikke må ligge mere end 1,5 pct. over inflationen i de tre lande, som har den laveste inflation.
-
Den lange rente må i løbet af et år ikke ligge mere end to pct. over den tilsvarende rente i de tre lande, der har den laveste rente
-
Og endelig kan der tilføjes et sjette punkt, som egentlig ikke har noget med konvergens at gøre, men alligevel stilles som betingelse. Nemlig at landets centralbank skal have en position, som er uafhængig af landets regering.