preload loader
blyant

Tegneserier eller computeranimation om overgreb på børn, bør fortsat været tilladt mener Cepos. S vil have begge dele forbudt.

Foto: Fotocromo © Stock.xchng

 

Lagt på af: 

 

Cepos: Tegnet børneporno bør fortsat være tilladt

12. apr. 2010 06.46 Politik

Det skal fortsat være muligt at lave computeranimationer, hvor børn bliver udsat for seksuelle krænkelser af voksne.

Det mener chefjurist Jacob Mchangama fra tænketanken Cepos, efter at Socialdemokraterne har foreslået en lovændring, så også den animerede børneporno bliver gjort strafbar.

Ifølge de socialdemokratiske forslagsstillere er problemet med den animerede børneporno, at den kan inspirere pædofile til at begå virkelige overgreb, men den udmelding er der ifølge Jacob Mchangama ikke dækning for.

Ønsker håndfaste beviser
- Hvis man overhovedet skal overveje at indføre et forbud, kræver det som minimum meget håndfaste beviser for, at tegnet børneporno utvivlsomt fører til krænkelser af rigtige børn, og sådan entydig forskning foreligger mig bekendt ikke, siger han.

Det er ikke fordi Mchangama bifalder de animerede overgreb, som han kalder både krænkende og stødende. Men at forbyde dem vil være i strid med den grundlovssikrede ret til at ytre sig.

- Tegningerne er udtryk for en syg fantasi, men man hverken kan eller bør forbyde fantasi og tanker. Stødende og krænkende tanker er også omfattet af ytringsfriheden. Ellers bør vi også forbyde computerspil og film, hvor der begås omfattende, meningsløs og lystbetonet vold, siger chefjuristen.

SF og DF støtter S-forslag
Forslaget om at ulovliggøre animeret børneporno behandles på et møde i Folketingets Retsudvalg fredag.

På forhånd har både SF og Dansk Folkeparti erklæret sig klar til at skride til forbud, mens De Konservative er imod.

- Det er en offerløs situation, og derfor er jeg noget skeptisk over for forslaget, begrunder retsordfører Tom Behnke den konservative holdning.

Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor den animerede børneporno er tilladt.

Send eller anbefal link

 
Politik lige nu

Børnechecken barberes i skattereform

25. maj 2012 23:00Politik

Regeringen er som ventet klar til at skære i børnechecken til de rigeste danskere, der tjener over 700.000 kr.

 

Avis: Regeringen vil skære i børnechecken

25. maj 2012 21:56Politik

De rigeste danskere skal have mindre i børnecheck. Det er en del af regeringens skatteudspil.

 

Vestager: En ud af 10 boligejere bliver ramt

25. maj 2012 21:30Politik

De rigeste bliver ramt, når regeringen fra 2017 vil skære i rentefradraget, siger Margrethe Vestager (V).

 

VIDEO: Thor Möger om rentefradrag: Det er bare et rygte

25. maj 2012 19:30Politik

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) ville her til aften ikke forholde sig konkret til oplysningerne om, at regeringen planlægger at beskære rentefradraget.

 
Taletid

askometer
Bag borgen

Find politiker
Print Folketingsplakat
Barometer

Tophistorier lige nu

Et uvejr samler sig over spansk økonomi

(21:45)

Spanske bankers kreditværdighed sænkes, og nationaliseret bank går til regeringen og beder om flere penge.

 

Vestager: En ud af 10 boligejere bliver ramt

(21:30)

De rigeste bliver ramt, når regeringen fra 2017 vil skære i rentefradraget, siger Margrethe Vestager (V).

 

Avis: Regeringen vil skære i børnechecken

(21:56)

De rigeste danskere skal have mindre i børnecheck. Det er en del af regeringens skatteudspil.

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 

Politisk debat

Politisk debat

Hør Radioavisens politiske ugemagasin. Programmet sendes hver lørdag kl. 16:03-16:45 på P1

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.