preload loader
Helle Thorning-Schmidt

Beslutningen er truffet, fordi flere af datterens venner skifter til privatskolen Ingrid Jespersen, forklarer Helle Thorning-Schmidt.

Foto: DR © DR

 

Lagt på af: 

 

Helle Thorning sætter datter i privatskole

09. maj 2010 18.41 Politik Opdat.: 09. maj 2010 21.50

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har besluttet at tage sin 13-årige datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole.

Efter sommerferien begynder datteren på Ingrid Jespersens skole i Nordre Frihavnsgade, som også ligger på Østerbro, oplyser DR TV-Avisen.

Helle Thorning-Schmidts to børn går i øjeblikket på den offentlige skole, Strandvejsskolen, nær deres hjem, men den ældste datter har den seneste tid oplevet, at flere af hendes klassekammerater har forladt klassen, og det er hun ked af, forklarer partiformanden.

Eftertragtet privatskole
Derfor har familien valgt, at hun skal tage 8. og 9. klasse på Ingrid Jespersen, som er en af Københavns mest eftertragtede privatskoler med lange ventelister.

Tidligere på ugen kom det frem, at partiets socialordfører, Mette Frederiksen, også har fravalgt folkeskolen og placeret sin datter på Hareskovens Lilleskole.

Det er hun den seneste uge blevet stærkt kritiseret for, fordi hun tidligere har været fordømmende over for forældre, der sætter deres børn i privatskole.

Også politisk ordfører Henrik Sass Larsen har en datter, der går i privatskole.

V: Det virker dobbeltmoralsk
Politisk ordfører for Venstre, Peter Christensen, siger, at det virker dobbeltmoralsk, at omtrent hele den socialdemokratiske ledelse vælger privatskolen, når man tidligere har kritiseret andre forældre for at gøre det samme.

  - Socialdemokraterne har jo kørt en meget hård retorik, hvor man har talt om at være solidarisk med B-holdet. Så virker det mærkeligt, når de så selv vælger at være på A-holdet, siger Peter Christensen.

  Han mener, at Socialdemokraterne sender et signal om, at folkeskolen er så dårlig, at ens børn ikke skal gå der.

  - Og det er jeg meget uenig i. Folkeskolen er bestemt ikke så dårlig, som de gør den til. Jeg ville ikke være bekymret for at lade mine egne børn gå der, siger Peter Christensen.

Send eller anbefal link

 

Prins: Hun er så lykkelig

23. feb. 2012 07:29Indland

Kronprinsesse Victoria har det godt, en stolt svensk prins Daniel til verdenspressen tidligt torsdag morgen på Karolinska Sygehuset i Stockholm.

 

Danskerne: Regeringen er pinlig

(07:20)

Et flertal af danskerne mener, at regeringens håndtering af sagen om betalingsringen har været direkte pinlig.

 

Staten vil splitte FIH Erhvervsbank op

(07:15)

Staten vil splitte FIH Erhvervsbank op for at redde nødlidende kunder.

 

Vejret: Mildt og solrigt

(05:38)

Torsdag bliver med solskin og op til 10 graders varme.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til Venstres udenrigsordfører Søren Pind, der gæster Spørgetid torsdag den 23. februar.

 

Politik fra P1 Orientering

 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.