preload loader
Folketingssalen

Andreas Hagemann Bro © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

DF: Facebook i folketingssalen flytter fokus

04. jun. 2010 08.57 Politik

Må en politiker chatte direkte med borgerne via sociale medier som for eksempel Facebook, mens vedkommende deltager i en debat i folketingssalen?

Det gjorde Socialdemokraterne i hvert fald under den 14 timer lange afslutningsdebat i onsdags.

Og det har fået både Dansk Folkeparti of Folketingets formand, Thor Pedersen, og Dansk Folkeparti til at spørge, hvilken plads skal de sociale medier have i folketingssalen?

I løbet af den 14 timer lange debat opdaterede Sophie Hæstorp Andersen, der er sundhedsordfører for Socialdemokraterne, sin status på Facebook 59 gange.

Var oplugt af computere
Det generede Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, som fra talerstolen kiggede på socialdemokrater, der var dybt opslugt af det, der foregik på deres computer i stedet for at være koncentrerede om debatten i Folketingssalen.

- Når debatten raser i folketingssalen, så handler det altså om at tage debatten med hinanden, altså med folketingsmedlemmerne, siger Kristian Thulesen Dahl.

Sådan ser Sophie Hæstorp Andersen ikke på det.

- Jeg mener, at det er en del af jobbet, når man er politiker, at man fortæller, hvad man laver og hvad ens holdninger er. Kan vi tage folket med ind i folketingssalen, så er det helt ok, siger hun.

Var koncentret om begge dele
Hun afviser, at hun skulle have været så opslugt af sine Facebook-opdateringer, at hun ikke koncentrerede sig, om det der foregik i salen.

- Debatten er skruet sådan sammen, at det ikke er så mange, der kommer på talerstolen. Så det er almindeligt, at folk besvarer deres e-mails. Jeg har set folk fra DF læse aviser, drikke kaffe og tale med deres kollegaer, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Kristian Thulesen Dahl synes ikke det argument holder:

- Jeg synes egentligt, at det er en mærkelig måde at anskue debatten i folketingssalen på, at den kun er interessant, når man selv stiller spørgsmål. Når jeg sidder og overværer en debat sådan en dag, så følger jeg jo debatten, for jeg synes da også det er interessant at høre, hvad mine politiske modstandere siger. 

Ikke forbud, men henstilling
DF's gruppeformand taler ikke om at forbyde sociale medier i folketingssalen, men han har en bøn.

- Når vi har 100 mødedage om året i Folketinget, kunne man så ikke forestille sig, at man chattede løs med folk på Facebook og andre steder 265 dage om året. Skal det foregå demonstrativt, de få dage om året, hvor vi har de her store debatter?

Den opfattelse kalder Sophie Hæstorp Anders gammeldags:

- Jeg synes, at det er en meget gammeldags opfattelse af Folketingets arbejde, at sige, at når man er inde i salen, så er det en hermetisk lukket osteklokke. Vi mener, at der skal være plads til almindelige menneskers synspunkter, også mens vi diskuterer.

Send eller anbefal link

 

Elever må bruge Google til eksamen

(05:57)

Fra 2014 kan elever på det almene gymnasium, handelsskolen og htx for eksempel gå til skriftlig eksamen i engelsk på a-niveau med hjælp fra Google.

 

SNEFYGNING: Sydøstlige del af Danmark er ramt

(05:31)

Frisk vind til kuling ved Østersøen sætter gang i snefygning. Torsdag middag topper det, og torsdag aften hører det op for denne gang

 

Flere tip om mulig drabsmand

(05:44)

Politiet har natten til torsdag ledt efter en 39-årig drabsmistænkt - uden held. Politiet har fået flere tip.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.