preload loader
Fogh vinder valget 2005 og forbliver statsminister

Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard. Den økonomiske politik blev tilrettelagt i et tæt samarbejde.

© DR

 

Skrevet af: 

 

V-politikere hylder Fogh

12. aug. 2010 11.48 Politik

Der er ingen grund til at tage et opgør med den økonomiske politik, der blev ført da Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Den økonomiske situation var en helt anden dengang, end den er i dag, mener flere fremtrædende medlemmer af Venstres folketingsgruppe.

Medlem af Europaparlamentet for Venstre Jens Rohde tager i dag et opgør med Fogh-æraen. Han mener, at regeringen dengang brugte for mange penge og forsømte at prioritere i den økonomiske politik, da højkonjunkturen brusede frem.

Fremragende statsminister
- Vi gik lige pludselig også i den fælde, at vi kørte valgkamp på, hvor mange penge vi kunne poste i den offentlige sektor. Der svigtede vi vores egne idealer, siger Jens Rohde til Berlingske Tidende.

Gruppeformand for Venstre Kristian Jensen mener ikke, at der er nogen grund til at gøre op med tiden under Anders Fogh Rasmussen.

- Han var en fremragende statsminister. Han ledte landet frem til en situation, hvor vi havde en rekordhøj beskæftigelse og hvor Danmark havde fjernet sin nettogæld. Så der blev ført den økonomiske politik, der var nødvendig i den tid, hvor Fogh var statsminister, siger han.

Stor liberal landvinding
Finansordfører Jacob Jensen mener også, at Anders Fogh Rasmussen gjorde det rigtige på det tidspunkt.

- Vi betalte ned på vores statsgæld, samtidig med at vi investerede massivt i den offentlige sektor. En af de største liberale landvindinger har været, at vi har hjulpet en masse mennesker ind på arbejdsmarkedet, som før var uden for, siger han.

En bevidst strategi
Politisk analytiker i DR Nyheder Jens Ringberg mener, at det var en bevidst strategi fra Anders Fogh Rasmussens side, at beholde magten og gradvist ændre samfundet i en liberal retning.

- Man skønnede det var nødvendigt, at bruge mange penge i det offentlige for at få magten. Dels fordi vælgerne var tilfredse. Og dels fordi det var den måde, der kunne hentes flertal med Dansk Folkeparti, siger Jens Ringberg.

Send eller anbefal link

 

- Delt arbejdstid ødelægger min hverdag

(11:47)

Marianne Trøjborg har fået arbejdstiden delt op med en pause på fem timer midt på dagen, og det ødelægger hendes hverdag.

 

Konkursramt filmmand snyder ansatte

(12:07)

Ansatte, skuespillere og medlemmer af Ældre Sagen føler sig alle snydt af manden bag filmen "Det grå guld", der næppe vil blive vist i biograferne.

 

12 års fængsel til Lisas morder

(12:04)

49-årige Jimmy Paaske fastholder sin uskyld og anker sin dom for drab til landsretten.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), der gæster Spørgetid fredag den 10. februar.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.