DIN MENING: Spørg forsvarsministeren
03. sep. 2010 15.44 PolitikNår danske soldater kommer hjem fra krig, er der ikke nogen veteranpolitik der sikrer dem. Det er snart slut. I begyndelsen af september indleder forsvarsminister Gitte Lillelund Bech forhandlinger om en ny politik.
I denne uge har DR Nyheder sat fokus på Danmark i Krig, og på søndag afslutter vi vores fokus med et besøg af forsvarsministeren i 21 Søndag.
Her deltager Gitte Lillelund Bech, Yvonne Tønnesen fra Hærens Konstabel og Korporalforening, forsvarsordfører John Dyrby Paulsen fra socialdemokraterne og en række andre personer i en afsluttende debat.
Hvad skal vi spørge Gitte Lillelund Bech og de andre om i 21 Søndag – og har du nogle konkrete forslag til veteranpolitikken?
Skriv dit spørgsmål eller forslag herunder.
Nogle af spørgsmålene finder måske vej til 21 Søndag, andre bliver brugt i chat, der efter debatten er med Gitte Lillelund Bech her på dr.dk