preload loader
Ole Sohn

Ifølge Ole Sohn tager Danske Banks beregning blandt andet ikke højde for, at S og SF fører en del af skattestigningerne tilbage til lønmodtagerne i form af øget beskæftigelsesfradrag.

© SF

 

Lagt på af: 

 

SF afviser at rød plan giver højere skat

06. sep. 2010 15.16 Politik

Det er ikke korrekt, når Danske Bank regner sig frem til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit i 2013 skal betale 11.000 kroner mere i skat.

Det siger SF's finansordfører, Ole Sohn, efter at Danske Bank har været ude med det regnestykke.

- Vi øger ikke skatterne med det beløb. En ganske almindelig lønmodtager vil ikke opleve en skattestigning. Når den finansielle sektor kommer til at betale to milliarder kroner ekstra i skat, så er det jo ikke hr. og fru Jensen, der betaler dem, siger Ole Sohn.

SF: Skattelettelse i vente
Han siger, at almindelige lønmodtagerne vil opleve en skattelettelse, mens for eksempel banker, danskere med høje lønninger og dem, der handler meget med aktier, vil opleve stigninger.

Ifølge Ole Sohn forhøjer SF's og Socialdemokraternes plan skatterne med 19,7 milliarder kroner netto i 2013. Og det vil ifølge ham - på baggrund af regeringens prognose for 2010 - føre til et samlet skattetryk på 47,6 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Og det er lavere, end regeringen hidtil har leveret, påpeger han.

- I årene fra 2004 til 2009 har der været et skattetryk på over 48 procent af BNP, siger Ole Sohn.

Dermed mener han også, at det er forkert, når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at Socialdemokraterne og SF's plan vil øge skatten voldsomt til "noget nær danmarksrekord".

Beskæftigelsesfradrag øges
Ifølge Ole Sohn tager Danske Banks beregning blandt andet ikke højde for, at Socialdemokraterne og SF fører en del af skattestigningerne tilbage til lønmodtagerne i form af øget beskæftigelsesfradrag.

- Når vi giver et beskæftigelsesfradrag på 6000 kroner, så betyder det 4000 kroner mere for et ægtepar efter skat, siger Ole Sohn.

Danske Bank hæfter sig ved, at det ikke nødvendigvis er sådan, at alle skatter skal betales direkte af den enkelte dansker, men at for eksempel skatter på erhvervslivet vil forplante sig ud til forbrugerne.

Send eller anbefal link

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Dansk film på charmetur i Berlin

(15:49)

Over 200 danske filmfolk er til finalen, der åbnede i går. Målet er endnu engang at få Danmark placeret på det internationale filmkort.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.