preload loader
Hans Gammeltoft-Hansen

Ifølge nu afdøde Thøger Seidenfaden, var Hans Gammeltoft-Hansen (billedet) kilde til Weekendavisens afsløringer i tamilsagen i 1990.

Foto: Kristian Juul Pedersen © Scanpix

 

Lagt på af: 

 

Ombudsmand var hemmelig kilde i tamilsagen

11. jun. 2011 23.19 Politik

Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen var ifølge Politiken søndag i 1990 hemmelig kilde til flere afslørende artikler i Weekendavisen om tamilsagen, der senere kostede den daværende borgerlige regering livet.

Det kan man læse i en kommende bog om Politikens nu afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden.

Seidenfaden var chefredaktør for Weekendavisen i begyndelsen af 1990'erne, da avisen bragte en række opsigtsvækkende artikler om tamilsagen.

Afslørede kilden før sin død
I artiklerne refererede avisens nu afdøde journalist, Nils Ufer, hvad embedsmænd sagde under afhøringer bag lukkede døre, hvor undersøgelsesretten granskede, hvem der havde ansvaret for, at tusinder af tamilske flygtninge ikke havde fået opfyldt deres retskrav på familiesammenføring.

Tøger Seidenfaden døde i januar, men nåede at give interview til den nye portrætbog. Og i bogen afslører han, at Folketingets ombudsmand var den centrale kilde bag Weekendavisens artikler, skriver Politiken.

- Jeg ville ikke have trykt historien i Weekendavisen, hvis Nils Ufer ikke havde fortalt mig kilden. Han fortalte mig om Gammeltoft-Hansens rolle, og jeg vidste, at det var ombudsmanden, der var Ufers kilde, fortæller Seidenfaden i bogen.

Gammeltoft-Hansen beklager
Hans Gammeltoft-Hansen har netop bebudet sin afgang som ombudsmand senest ved udgangen af januar 2012. Han siger til Politiken, at han kendte Nils Ufer, og erkender, at de to flere gange talte om tamilsagen, og at han gav oplysninger til Nils Ufer.

- Bagefter indså jeg, at jeg ikke havde været så påpasselig, som jeg skulle have været, og det tog jeg ved lære af. Og jeg kan jo ikke sige andet i dag, end at jeg beklager det, siger Gammeltoft-Hansen til Politiken.

En alvorlig sag
Ombudsmanden var ikke selv til stede ved de fortrolige afhøringer, men fik sin viden, fordi de involverede fortalte ham om det, efter han selv var færdig med sagen.

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, der har forsket i ombudsmandsinstitutionen, mener ikke, at det er graverende, at Hans Gammeltoft-Hansen var hemmelig kilde.

- Man kan argumentere for, at det var det rigtige at gøre, fordi der var tale om en så alvorlig sag og af så stor offentlig interesse, siger han til Politiken.

Bør tage ansvar
Ifølge Michael Gøtze kan kun et folketingsflertal fyre ombudsmanden, hvis der ikke er tillid til ham.

Venstres gruppeformand Kristian Jensen vil ikke fyre Gammeltoft-Hansen, men opfordrer ham til selv at tage konsekvensen af sin åbenmundethed:

- Ombudsmanden skal stå som symbolet på upartiskhed, etik og urørlighed. Uanset om det er bevidst eller uforsigtighed, er det en alvorlig sag at referere fra retsmøder, og Gammeltoft-Hansen skal gøre op med sig selv, om han skal bestride jobbet den sidste tid, siger Kristian Jensen til Politiken. Det ønsker ombudsmanden ikke at kommentere.

"Uanstændigt"
Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard kalder det over for Politiken "uanstændigt", at Gammeltoft-Hansen har videregivet oplysninger.

Også Politikens afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden får hård kritik for sin åbenmundethed, fordi han i bogen bryder pressens pligt til at beskytte kilder.

Send eller anbefal link

 

Finanspagten kræver ikke folkeafstemning

22. feb. 2012 16:06Indland

Danmark afgiver ifølge Justitsministeriets jurister ikke suverænitet til EU ved at gå med i EU's finanspagt.

 

Enhedslisten: - De er nogle klaphatte

(13:02)

Der er intet, som har ændret sig efter valget. Ingen nye argumenter mod betalingsringen, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

 

Det siger erhvervslivet om betalingsringen

(15:12)

Erhvervslivet glæder sig over, at betalingsringen er droppet. Og det gælder både arbejdsgivere og lønmodtagere.

 

Brugerne hopper ikke på toget

(15:03)

Selv om regeringen har fundet penge til at sætte billetpriserne i den kollektive trafik ned, vil dr.dk's brugere ikke begynde at tage toget, viser afstemning.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til Venstres udenrigsordfører Søren Pind, der gæster Spørgetid torsdag den 23. februar.

 

Politik fra P1 Orientering

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.